Home Sweet Home - more or less

Er tilbage hos Matt og Vicki på Wyoming Station – ikke dårligt, ikke dårligt.

De sidste dage på South Hampton havde Rory og jeg fri, Scott var til polocross og Adma samt Mitch var ynkelige efter de begge havde fået en øjenoperation.
Vi tilbragte fridagene med solskin, film, læsning (for mit vedkommende) og fiskning, vildsvinejagt og xxxx (ja, altså australiens 'national' øl)

Tirsdag, en dag forsinket da Scott liiige havde glemt at han skulle flytte nogle steers tilbage til deres fold, kørte Scott, Mitch, Rory og jeg så til Charleville for at hente de 4 heste som havde tilbragt weekenden hos dyrlægens efter et lidt uheld med en pose kalve-foder som er giftigt for heste og for at sætte mig af. Her mødtes jeg så med den tyske backpacker Frederikke som var med Vicki inde på arbejde. Mitch, Rory, Frederikke og jeg tullede lidt rundt, spiste en kage, drengene købte sig fattige I fiskeudstyr, jeg købte mig et nyt lille digital kamera, så billigt som muligt. Så var det ellers ved at være tid til at sige farvel! Det var nu lidt trist at kramme de 2 gutter farvel, men regner med at se dem igen lidt senere I Warwick til det store nationale polocross carnival I år. Scott kom forbi og mindsandten om han ikke stak mig 200 dollars og sagde tak for hjælpen.. At jeg skulle bruge dem på noget fornuftigt; som foreksempel at drikke hjernen ud på pubben en af dagene. Typisk Scott. ;)

Det havde jeg nu egentligt ikke regnet med og gutterne sagde at det havde de sgu aldrig set nogen få før. Så lidt behjælpelig må jeg da for fanø have været. Ros er ikke ofte hørt fra Scotts mund– han går mere ind for at give en god gammeldags skideballe når noget er forkert også ellers ikke sige så meget når noget er godt.

Men farvel blev der altså sagt og Frederikke og jeg traskede lidt rundt I byen indtil Vicki fik fri og vi alle kørte hjem. Jeg har fået mit gamle rum igen – ikke dårligt! Men for hulan det er koldt om natten.. Sover I lange bukser, sokker, en top, en langærmet t-shirt, min store uldbluse og med 2 tæpper. Men det er så også dét – her er ingen dyner I det her land.. Tæpper. Også ender jeg af en eller anden absurd grund altid med at mase mig selv op I hovedgæret når jeg sover I den seng. Kan simpelthen ikke regne ud hvorfor, men vågner altid med nakken halvvejs bøjet fordi jeg har skubbet så hårdt op mod hovedgæret. Altså det er da åndsvagt.

Første ting jeg spurgte efter da jeg kom frem var selvfølgelig mine 2 pakker som jeg vidste ventede på mig! Åh ja, lakridsstænger, karamelstænger, lakridser jeg end ikke havde smagt før, finsk lakrids, bolcher, hele molevitten. Ikke dårligt, ikke dårligt. Så mens jeg gnaskede mig igennem en usandsynligt stor mængde lakridser læste jeg de hyggelige medfølgende kort og følte mig ganske hjemme her på Wyoming. Tak for pakkerne mor, far og vibe!

Super Flyersne forsvandt usansynligt hurtigt..

Så fik jeg jo også en pakke den anden dag, som Vicki sendte videre fra her til Adma så jeg kunne få den. Den var fra ham der Nicolaj, og mindsandten om jeg nu ikke dufter af Daisy hver dag inden jeg går ud og ruller mig I hestemøg og andet godt. Ikke dårligt, slet ikke dårligt. Faktisk udløste det en potentiel farlig situation da jeg efter at have hentet pakken oppe ved hovedvejen (I ved, 40 km væk) stoppede halvvejs, alt for nysgerrig, og derfor lod den gamle Toyota, Belrose Uten, den der ligner noget fra før anden verdenskrig, gå ud mens jeg pakkede den op. Hurra for at have hørt lidt efter når gutterne diskuterede - det lykkedes mig nemlig at skrubbe batteri-dimserne rene nok til at den igen kom spruttende igang og jeg kunne køre de sidste kilometer hjem.

Her på Wyoming ligner det meste sig selv. Jeg startede ud med den obligatoriske køleskabs oprydning så jeg ved hvad det er – og ikke behøver vade rundt I alt det der er for gammelt – og siden Frederikke åbenbart har lidt det samme sind som mig (I ved, super ordenssans og rengørings vanvid.. ik?) endte vi med at have skrubbet hele hytten, flyttet den gæsteseng ud som har stået I gangen I evigheder, sat bordet ind som faktisk høre til der, pudset vinduer, sorteret alle dvd'er og cd'er og pudset Matts 2 bedste hovedtøjer. Ikke dårligt, ikke dårligt!

Ser lidt drabeligt ud ved foerste oejekast - men det er altsaa bare molasses (; Frederikke havde et lille uheld mens hun var travl med at forklare mig hvor laaaangsomt det drypper ud af toennen. Ja det kan jeg se (;

Frederikke endelig bag rettet - hun var en kylling i begyndelsen, men hun kunne jo sagtens. Afsted ud og tjekke vandtanke!

Gamle Spot. Forstaar ikke hvordan den hund kan blive ved at leve..

Men ellers så tog Vicki afsted I dag til Brisbane og Matt kommer hjem fra Tambo sammen med den franske backpacker – de har været deroppe og muster I 2 uger. Stakkels franske pige, Delphine, hun må være ret træt.

Der er kommet 2 nye beboere på farmen.. Og de er sådan set min skyld. Men jeg tager gerne skylden, se selv hvorfor:

Ved ikke om I kan huske at der var et lille 'uheld' da Matt og jeg tog ud og hjalp på Belrose hvor jeg mødte Scott og Rory? Uheldet bestod I at jeg havde glemt at fortælle Matt at tæven Pixie var I løbetid.. så han havde taget hende OG hanhunden Flood med. UPS.

MEN, de siger alle sammen at det er de bedste, mest rolige og veldresserede hvalpe de har haft I mange, mange år. Og siden stakkels Flood blev fundet død I sin kennel for et par uger siden, så er de nu meget glade for at have noget afkom efter ham.

De hedder Nora og Jane og er de kærligste små badutspringere man kunne ønske sig.

Har allerede bagt chocolade slice ala Adma og I øjeblikket er der meatloaf ala Adma I ovnen og flødekartoffler med hvidløg og friske krydderurter. Håber det kommer til at passe med når Matt og Delphine kommer hjem.

Nu må vi se hvad de næste dage bringer. Lyder som om der er en mængde mustering to  be done I de kommende uger – ikke noget jeg ligefrem stræber efter mere. Har ligesom fået nok efter de der 7000 vi har puttet gennem yardsene de sidste uger hos Scott og Adma.

Men nu er der jo 3 af os, og den nye Frederikke har ikke prøvet endnu så hun er vældig klar på det. Gerne! Jeg bliver bare hjemme og arbejder med mine 6 drenge fra sidste gang, Chisum, Noddy, Roany, Charlie, Snip og Mr. Brown! Og de 2 hopper er ved at være klar til tilridning, True Colours og Sunday Rose.. Det skulle holde mig beskæftiget!

Taenk engang - sidste gang jeg var her, var de sma bitte foellebasser!

Sunday Rose, min lille yndling, og jeg i roundyarden for at proeve lidt longering.

 

Tiden går virkelig stærkt fra nu af, tror jeg, ikke meget mere end 1½ måned til jeg pludselig står I Perth og krammer familien. Underligt, underligt at tænke på! Føles alligevel ikke som om jeg har været væk I over et halvt år!