Det' snart, det' nu!

Så sidder jeg her - endelig - i solskin og kan smile ved tanken om at det er i dag at familien sætter sig i flyet for at begynde den lange rejse lige herned til mig! Nøj hvor jeg glæder mig!
Resten af dagen i dag skal vidst bruges på at arbejde lidt med et par af unghestene. Jeg skulle gerne nå at komme på ryggen af lille Beethoven inden jeg tager afsted. Han er den sødeste lille hest, ja næsten pony, som de har haft lidt problemer med at få i gang men han opføre sig bare så pænt nu. Jeg fik lov at 'køre' ham med lange tøjler den anden dag for første gang. Det tog han bare så pænt, selvom det også var min første gang. Faktisk lykkedes det vidst væsentligt bedre for mig end for de 2 andre ;) ! Hæhæ! Man har jo lov at have lidt begynders held. Desuden har jeg betragtet Matt gøre det så meget, at jeg følte mig ret sikker på hvad jeg gjorde.

Om lidt kommer Lottes ældste søn og samler den yngste op også kører de til LAN-party, noget computerhalløj. Så kommer de tilbage en gang sent i aften og i morgen kan jeg så kører med den ældste tilbage til Perth hvor han så kan sætte mig af ved den campingplads hvor vi har lejet et lækkert lille hytte/hus hvor vi skal bo de første nætter. Jeg kan så bruge resten af ventetiden - familien lander jo altså først efter midnat - på at handle lidt ind og ellers nyde det super gode vejr som skulle foresætte de næste dage.

Det bliver meget, meget specielt pludselig at rejse sammen med nogen. Jeg har så absolut nydt den totale frihed til at vælge og vrage præcis som jeg har villet. Det har overrasket mig hvor nemt jeg egentligt har haft ved at rejse alene. Jeg har ikke én gang fortrudt at være taget afsted på egen hånd. Der har selvfølgelig været tider hvor det kunne have været fedt at være 2 - men generelt synes jeg ikke at jeg har været særlig meget alene. Tvært i mod har jeg nogen gange næsten fået for meget af at møde nye mennesker - men så har det været rart at leve på stationerne hvor man har følt sig som en del af familien og har kunnet føle sig hjemme.

Jeg kommer til at savne livet i outbacken helt vildt! Jeg elsker, elsker, elsker alt pladsen, friheden og den afslappede tilgang til alting. Elsker følelsen af at hverdagen er dit arbejde men arbejdet bliver aldrig rigtig hverdag. Der sker noget nyt hele tiden, men i det store hele er rammerne det samme og sure pligter er en sjældenhed. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv i en storby som København? Hvem har nu bestemt at de uddannelser som jeg ihærdigt forsøger at vælge imellem er i København?

Jeg kommer altså også til at savne det gennemgående gode vejr. Jo der har været lidt regn og lidt kulde - men der har dælme været mange solskinstimer! Det er altså bare sjovere at komme ud af sengen når himlen er blå og solen varmer. Hvordan er det nu lige jeg skal få mig taget sammen til at komme ud og løbe på et trist, gråt og vådt fortov under gadelampernes gullige skær med handsker og hue på? Det er altså sjovere at løbe tværs gennem de store marker, med kænguroer, emuer, kvæg, heste, leguaner, vildsvin, papegøjer og solen som tilskuere!

I det mindste har Danmark da lakrids, rugbrød, æblekage og stuvet spidskål! (nåja, og dejlige venner og familie ;) )

De næste indlæg bliver måske skrevet i samarbejde med familien hvis jeg kan lokke dem til at byde lidt ind!

Knus!

Nye eventyr lige om hjørnet

Så er jeg eller kommet til Vest Australien! Ca. 20 minutter uden for Perth hos danske Lotte på hendes lille Varmblods Stutteri. Her er 16 heste i alle aldre, 2 store irske ulvehunde og et par missekatter - nåja, og en flok alpacaer!

I virkeligheden har det været rigtigt kedeligt vejr siden jeg kom! Håber godt nok det klare op til familiens ankomst - ville være så trist hvis de skulle stå ud af flyet til regn og rusk! Det er helt efterårsagtigt derude lige nu. Men! Vejrudsigten siger bedringer er på vej og det skulle gerne blive varmere og varmere jo mere nordpå vi kommer.

Hverdagen her er noget anderledes end hvad jeg nu har været vandt til.. Vi er tilbage til den danske mentalitet hvilket i den grad er meget forskellig. Hestene her er i langt højere grad kæledyr end arbejds og sportsdyr. Selvom hun avler meget seriøst med rigtigt dyre heste så virker det stadig meget hobbypræget. Måske er det bare fordi alting er så sørens småt! Her skal hestene tages ind og ud fra folde, byttes rundt og byttes tilbage igen, nogen kan ikke gå i fold ved siden af hinanden, andre kan kun få græs i få timer om dagen, alle får mad 3 gange dagligt samt hø. Alle hestene skilles af i foldene så den svageste ikke skal kæmpe sig til sit foder. Alt hø bliver vejet. Der bliver samlet hestepærer op fra alle foldene dagligt.. Men det er søde mennesker og søde heste - selvom de er møgforkælede og egentlig en smule irriterende når man har vendet sig til de velopdragene arbejdsheste!

Har et dejligt lille værelse med en rigtig TYK dyne ligesom derhjemme, vi får rugbrød til frokost, bagte leverpostej i går, her er remulade, ristede løg og lurpak smør! Lotte snakker jo altså Dansk men hendes yngste søn Casper gør ikke. Hendes ældste søn Nicolaj som bor i Perth by snakker tilgengæld også dansk. Hendes sidste søn, den mellemste, bor i Chile hos hans far. Og Caspers far bor så i Darwin.
Lotte har haft et ret interessant liv - levet i Zanzibar i en del år før hun kom til Australien f.eks og det var altså efter hun levede i Chile!

Er begyndt at glæde mig ustyrligt til at se familien! Bliver så skørt.. Kan slet ikke forstå at tiden alligevel er gået så hurtigt! Når jeg tænker tilbage så rammes jeg nogengange af en følelse i stilen med, "jamen jeg har jo slet ikke brugt lang tid på noget som helst?" Når jeg tænker tilbage så var jeg jo kun 6 uger hos Matt og Vicki.. Og 6 uger på Southhampton, og kun 2½ hos Mary-Lou, hvad i alverden har jeg så ellers lavet? Men så har jeg jo rejst og levet og været tilbage på Wyoming osv, osv.. Kan bare slet ikke forstå at det alt i alt bliver 8 måneder! Tilgengæld føles det som om Thailand, Hong Kong og Fiji foregik i et helt andet liv!

Men har lidt farvel billeder fra min elskede outback, de sidste dage hos Matt og Vicki på Wyoming, samt et par billeder fra The Gold Coast hvor jeg havde et par dage med Brisbane folkene inden jeg drog herover til vest australien.

Come on old cows, in we go..

Delphine og jeg var både hæse af at råbe da vi kom hjem! Og det virker egentligt ikke til at gøre den store forskel..

Mig og Matt med udsigt over landet.

Maremmen puppys!

Helt og aldeles bedårene!

Fantastisk rose over bagdøren! Der duftede såå skønt!

Det lille kamera havde et godt øjeblik..

Ferskner - men ikke til mig!

Kom gående og troede der var ildebrand et eller andet sted - der var så meget røg i luften! Opdagede så at når vinden blæste gennem det her træ udskilte det en enorm mængde små pollen!

Girl er træt af hvalpene!

Søde lille hingsteføl - vil ha' ham med hjem!

Men det vil Delphine vidst også...

Forgiftet kød til Dingoerne..

Også var der svin i svinefælden!

Solnedgang på vej ind til byen

Måtte vinke farvel til mine trofaste sko! De har tjent mig godt - løbeture, vandreture, trekking, ridning, udmugning - alting!

Vi er der næsten! 

Ca 3 sekunder senere samlede rottweiler Gemma den op, rystede hovedet så kraftigt at den brækkede på midten med den VÆMMELIGSTE lyd og hovede og hale fløj i hver sin retning... FØJ!

Charleville Lufthavn..

Mit fly fra Charleville til Brisbane :)

Ankomst til Surfers Paradise  - smukt vejr!

2 hyggelige fætre som kom og sage hej på min altan?! Aner ikke hvor de 2 kommer fra, men der er en hel del af dem her på kysten. Tror dog de her næsten må være ejet af nogen.. De var ret tamme:

Hej poppedreng!

Surfers Paradise.. Der er nu dejligt når vejret er godt!

Det må vidst være alt for nu - hyggehejsa!

Hest, hest og mere hest!

Lørdag eftermiddag – den smukkeste blå himmel uden antydelsen af skyer pryder udsigten fra mit værelse. Er lige kommet hjem fra den herligste ridetur jeg længe har haft – og der har ellers været mange af dem den seneste tid. Men må hellere lige starte med at forklare hvor jeg er og hvad I alverden jeg laver her.

Brook og jeg efter vellykket bjergbestigning

Sidst jeg var på internettet – oh ve og skræk, det er over 2 uger siden – fortalte jeg at jeg pludselig var på vej mod Warwick sammen med Amy for at passe heste I mellem de 2 polocross carnivals. Tilfældigvis lever Amys mand Jacobs forældre ganske tæt på Warwick så da det første carnival var ovre flyttede vi alle pruhesterne, 9 styks, her til Killarny hvor Helen og Jack bor.

Man ved man er i Cattle country naar selv roserne har eartags

Morgenmad!

Amy og jeg paa terassen hos Helen og Jack

 Det er den smukkeste lille landsby man kunne forestille sig! Huset er omringet af bløde, grønne bakker og bjerge til alle sider – rigtig billedskønt. 

Bakken i midten var den som jeg red op paa.

Waylon og jeg er ude og faa pulsen op!

Helen og Jacks hus fra bagsiden

Huset selv er kun 3 år gammelt og ultra flot! Det er selvfølgelig I ægte australsk stil et galvaniseret-stål-plade-hus men når nu det skal være, så er det gjort rigtig flot her! Jeg har det dejligste lille værelse med en stoooor dobbeltseng hvor jeg meget nydeligt og forsigtigt lægger hovedet på puden hver aften. For Helen går meget op I orden og gud hjælpe den som ikke reder sin seng om morgnen – og det er altså meget nemmere at rede sin seng hvis man lader lagerne blive stukket ind rundt I kanten også ellers bare finder sig I at ligge meget stille hele natten. 

Mit fine vaerelse

Men Helen er skøn – en af de her meget ærlige mennesker som ikke tænker ret meget uden at sige det højt. Hendes mand Jack er også et rigtig sludrechatol som med glæde tilbyder en øl på verandaen I sine hjemmebyggede stole. Super behagelige! Amy kendte jeg allerede fra en enkelt polocross weekend I starten af mit ophold på Southhampton Downs og hun er en skøn New Zealandsk pige som flyttede til Australien for at blive gift med Jake på trods hun svor aldrig at bo I Australien! Hun venter en lille baby til Marts, deres første, så det er alt sammen meget spændende! Amy og jeg står op ved halv 7 tiden hver morgen og kører ned til hestene som er opstaldet på byens showground. 

Pruhesterne klar til morgenmad!

De bliver fodret, vandet og får taget nattøjet af. Så drager vi tilbage  og spiser morgenmad mens Helen render forvirret rundt og leder efter sine tænder mens husets teenagedatter og efternøler Elish lægger sort make-up og sætter hår op til den store guldmedalje – hun er I lærer som frisør og egentlig rigtig flink.

Når morgenmaden er sunket og familien Ross er på vej på arbejde tager Amy og jeg igen ned til hestene og arbejder dem igennem fra en ende til den anden. 

Absolut yndlings hest - Dixie Chick!

Amy pa Gaiga med Loretta og Derek paa slaeb

Mig paa Dixie med Pagnet og Chestnut Mare

Vi har de 2 vallaker fra Southhampton Waylon og Redneck, samt Dixie, Pagnet, Derek, Geiga, Loretta, Smokey og “Chestnut Mare” (Vi ved ikke hvad hun hedder..) Som regel rider vi en mens vi leder en anden ved siden af så det tager ikke så forfærdelig lang tid. En times tid før frokost er vi hjemme igen og har de næste timer for os selv indtil vi igen tager ned og tager hestene ind fra græs og fodre dem, giver dem dækken på og siger godnat. Så det hele er hest, hest, hest! Og ved I hvad, jeg eeelsker det! Amy var sikker på at jeg ville være død træt af ridning inden de første 3 dage var overstået men ak nej! Jeg kunne ikke tænke mig noget bedre. Så da vi kom hjem efter at have arbejdet de 9 heste igennem I morges hoppede jeg op på Jacks ene hest og satte I mod den store bakke, ja bjerg nærmest, ikke langt herfra. Hun var en lille fighter som kæmpede sig hele vejen op til toppen og belønnede os med den bedste udsigt! Det var en helt fantastisk klatretur op! En god del af turen var det så stejlt at hun var nødt til at galopere for at kunne komme op, så jeg kunne læne mig frem og gribe fast rundt om hendes hals mens hun klatrede op, op, op! Fantastisk! På toppen, efter at have skræmt et par kvier væk, holdte vi en pause og nød udsigten. Under os kunne vi betragte kvæget spredt ud over området som små mørke pletter I mod det vidtstrakte grønne tæppe. Turen ned igen gik stille og roligt, snoede sig ind mellem dale og klippeskrænter, mens magpie's sang forårssang og sommerfuglene flagrede omkring os fra blomst til blomst.

Sejeste pletter en ko nogensinde har haft.

Fantastisk udsigt fra bakkerne

 

Nå, tilbage til virkeligheden! :)

Vi tog ned i den nærmeste genbrugsshop for at finde en kjole til Amy som skal til fødselsdag i aften – amy var den eneste som kom hjem uden noget, Helen og jeg scorede hver 4 toppe som vi absolut ikke kunne 

undvære. Samt mine nye (ALT FOR DYRE!) jeans

Blomster og flower power! Samt ny haandtaske..

Og nye Jeans!

Jeg kommer ikke til at bruge mine før jeg kommer hjem – de er alt for blomstrede og øko-Maja til at fungere som arbejdstøj.. Men for 13 dollars alt i alt så kunne jeg altså ikke lade dem blive hængende.

Så Amy skal altså til fødselsdag i aften, Helen og Jack skal til aftensmad hos nogle venner og Elish er hos sin kæreste – så jeg er alene hjemme i aften! Film, sofa og hygge – måske et karbad og i tidligt i seng med en god bog! Ikke dårligt, iiiikke dårligt. Jeg har selvfølgelig ansvaret for hestene i aften og i morgen tidlig – men det genere mig ikke det fjerneste. Skal nok blive hyggeligt. Showgroundsene er i gåafstand så jeg vil nok vandre frem og tilbage og nyde det gode vejr!

Den anden dag tog Amy mig med op til vandfaldende lige uden for byen. Vi gik tur ned til foden af vandfaldet og nød de kolde vandstænk før vi traskede op igen og nød udsigten mellem bakkerne.

Queen Mary Falls

Carrs udsigts punkt

Foerste gang i NSW! Vi skulle koebe hoe..

Fantastisk landskab

Har netop puttet den sidste salmiak-padde i munden fra mine pakker fra DK, skørt nok er der nu pludselig ikke så længe til at jeg selv kan smutte til den nærmeste købmand – ikke 1½ time væk, men 1½ minut – og købe mig en pose dansk lakrids. Der er ikke meget mere end en måned til familien lander i Perth!

Medbring:
Mit store kamera med oplader i taske.

2 søde kjoler fra skabet

Et rigtigt håndklæde, som suger ikke blot skubber vandet af dig!

Et par simple sorte leggins

Neglelakker og neglelaksfjerner! - Alt andet end rosa, den eneste farve jeg har haft på de sidste 7 mdr!

Et par rigtige bh'er – sportbh'er under kjole er bare ikke charmerende.

Hvis i ikke behøver medbringe:

Tøjklemmer

Tørresnor

Førstehjælpssæt

Sysæt

For det har jeg nemlig rigeligt af!

Godt så! Jeg ved ikke hvornår jeg vil få mulighed for at lægge det her indlæg op. Gutterne; Scott, Mitch, Rory, ny backpacker og andet godtfolk kommer herud på onsdag.. Vi flytter hestene til Cunningham hvor det sidste carnival bliver afholdt om torsdagen, også kører vi hjem søndag. Får sikkert ikke internet før jeg er tilbage på enten Southhampton eller hos Matt og Vicki!

Ganske rigtigt har jeg foerst internet igen i dag efter jeg er tilbage hos Matt og Vicki. Det sidste weekend med det store carnival gik rigtig godt. Scotts hold blev nr. 2 alt i alt hvilket er en kaempe praestation! For foerste gang i polocross historie var der 2 gange forlaenget spilletid! ULTRA spaendende kamp. Der blev drukket rumdaaser og festet loes. Ogsaa tabte jeg min taanegl uden at kunne huske hvorfor. Hm!!

Jake, Amys mand, paa derek. De er et fuldstaendigt ustoppeligt par!

Derek forstaar at saette bremserne i naar det er noedvendigt!

HURTIGERE! Scott spiller mod Matts bror

Derek og Jake efterlader resten af hestene laangt bag sig med en ufattelig fart!

Jeg paa den anden side pudser lige truckens frontskaerm..

Gutterne kommer ikke langt uden fiskestaenger - de var ogsaa med denne gang. Forsoeg paa at fange yellow bellys - tyske backpacker Sigrun var ikke soenderligt interesseret!

Mitch med solbrillerne fastklistret 24/7

Rory the fishing master!

Mitch og Rory - 3 dages druk senere.

Scott har koebt et nyt monstrum til at mustre i. Det skal nok gaa galt! 17" suspension i baade front og bag. Hvad end det hedder paa dansk! Den er faaaantastisk at koere i!

Tro det eller ej - de var alle vaek naeste morgen. 4 mand.

Jep. Det er en ged!

Der fyldes lige op inden vi drog ud mod spillepladsen.

 Nu er jeg altsaa tilbage hos Matt og Vicki efter en enkelt nat paa southhampton downs. Her er alt relativt ved det saedvanlige! Vicki er ultra travl og Matt tager livet stille og roligt. Vi var ude og mustre noget kvaeg i dag, det skal vi sikkert ogsaa i morgen. Jeg har lovet Vicki at staa for alt lyd og lys til en stor konferance hun holder i byens festsal, det er paa tirsdag. Den 14 flyver jeg saa til Brisbane, har et par dage hvor jeg vil moedes op med Rory og brisbane crewet jeg moedte til foedselsdagen herude. Saa gaar turen til Perth hvor jeg har et par uger hos en dansk kvinde som har 16 heste i alle aldre der skal passes og plejes. 

Vi ses om 2 maaneder og 6 dage!