Brisbane

Hej derhjemme!
Så er jeg rent faktisk kommet helt herned! Til Aussieland. Jeg sidder på Brisbanes bibliotek; her er nemlig frit internet.
Men:

Hold nu helt kæft hvor er jeg dum! Det er lige lykkedes mig at betale for 4 nætter i stedet for 2. Bookede et sted fra lufthavnen og tog så hen til et andet sted og bookede mig ind. HVOR DUM KAN MAN VÆRE? Og de har mine kreditkordsoplysninger så de kan bare trække beløbet som de vil. Måske kan jeg være heldig at de vil være søde at lade mig slippe for at betale den sidste nat på det andet sted. For søren Maja. Nå – det er kun penge. Vil ud og gå en tur nu og se lidt mens der er lyst også gå i baren under hostlet hvor der skal være ladies night i aften. Hvad end det så skal betyde?

Sceneskift! Sidder på en bænk med udsigt over floden, højhuse, park, Brisbane Hjulet og ikke mindst hundredevis af mennesker i løbetøj på vej hen over stierne, igennem den smukke park langs floden. Her er ingen skjorter i modsætningen til inde i byen – bare løbetøj og cyklister over de thele, men på den gode måde. Man bliver inspireret! Igennem hele parken kunne man betragte grupper af mennesker som trænede sammen, linegang, kæmpe fælles yogatimer, svømning, you name it. Mangler bare en hest! Her er virkelig dejligt, jeg skal så meget ud og løbe i morgen! Tror at de museumer som jeg egentligt havde planlagt at skulle besøge allerede har lukket. Men så tror jeg måske bare at jeg løber en del af turen igen i morgen, også ser de museumer når jeg har fået normal farve i hovedet igen.

Bounty!

Efter en sidste dag på Mana island hvor jeg hyggede mig med den franske pige Delphie – tog jeg i formiddags med den lille båd videre til øen Bounty. Den søde ejer af mit hostel hjalp mig nemlig med at omarrangere min bådbillet så jeg sejlede direkte til en anden ø hvor jeg så har 3 nætter, før jeg sejler tilbage til hovedøen for den sidste nat. Det var også en billigere måde at gøre det på. Her er rigtig rart på Bounty. Øen er mindre, her er kun ét sted at bo. Det er tilgengæld et lidt større sted som er virkelig pænt i forhold til hvor jeg boede på Mana. Jeg er i et dormroom med plads til 8, men her er lyse vægge, rent og pænt samt en ganske glimrende seng. Desuden er der en blæser i loftet som rent faktisk virker til at køle rummet ned; dejligt! Kom lige i tide til frokosten. Her får du ikke bare serveret en tallerken, men i stedet er der en rimelig stor buffet. Klar forbedring. Maden var god og der var frugt til dessert. Desuden er der strøm 24 timer i døgnet og ikke kun om natten samt varmt vand i hanen og muglihed for at fylde vandflasken over det hele i stedet for at købe en ny hele tiden. Men det koster også 100 kroner mere for kost og logi her end på Mana. Tilgengæld virker der til at være flere voksne par og knap så mange unge mennesker her, måske dukker de frem i løbet af aften. Min solskoldning gør ikke rigtig ondt mere, tilgengæld er der begyndt at bryde små væskeholdige blære frem hvor jeg før var rød. Not so nice! Tror bare de springer og så begynder jeg nok at skælle – ad! Nå, det er der ikke noget at gøre ved nu. Klog af skade er faktor 50 bøtten snart tømt. Der er stadig ikke gratis wifi men det er i det mindste et par dollars billigere. Har næsten ingen kontanter tilbage så alting bliver bare skrevet op og så betaler jeg det tilsidst med visa når jeg tjekker ud. Smart! Nå jeg kan vidst lige nå en lur i en hængekøje før eftermiddagste!

Efter at have hørt resten af min lydbog færdig i går eftermiddags med et krus god te i den ene hånd og nogle usandsynligt gode småkager i den anden, tog jeg med en irsk og en tysk pige ud og ro i kajak. Det er selvfølgelig nogle godt bredbundede kajaker som man ikke lige vælter i, så huhej det gik rundt om hele øen på ca. 40 minutter. Det var rigtig hyggeligt og en god måde at få en fornemmelse af hele øen på. Tror jeg vil gøre det samme i dag og se om det ikke er muligt at nå rundt på 30 min. Måske vi skal ud og ro noget kajak når jeg kommer hjem, mor ;) !

Kajakerne har glasbundne så man kan se ned på de hundredevis af fisk. En tysk fyr fra dormroomet fortalte at han nu 2 gange havde set små black-tip hajer helt inde på lavt vand, dem vil jeg også se!

Bagefter var der aftensmad med kage til dessert – ja tak! Vi trak ind i barområdet, så rugby (det er kæmpe stort hernede) og drak Fiji Gold øl. Efter 6 af dem trak den tyske fyr et pudsigt lille guitar-lignende instrument frem og gav sig til at spille og synge – alt sammen super hyggeligt, han var rigtig dygtig, og vi kom ikke til køjs før ved halv 2 tiden.

I dag startede morgnen ud med min første portion cornflakes med mælk i evigheder! Det var sååå godt! Derefter smed jeg mig ved poolen (som selvfølgelig ligger mere eller mindre i havet ;) ) og nød den fantastiske sol. Min solskoldning opførte sig ret sært, jeg kunne (de sarte opfordres til at kigge væk nu) simpelthen 'trække' huden af i et område på størrelse med et spillekort på mit højre lår, forsiden af højre skulder og midt på ryggen. Virkelig lækkert hva' ? Men det ser fint nok ud nu, masser af solcreme og aftersun! Jeg gør det aldrig igen!

Ellers har jeg fået læst lidt i en engelsk bog jeg fandt på Mana, som jeg også bruger til at tegne i eftersom jeg ikke har noget papir. Så den er prydet med mennesker, heste, øjne og blomster rundt omkring på de første sider. Jeg glemte min egen bog samt notesbog på hovedøen – dumt!

Fik en sms fra lillesøster om at vintergækkerne var i fuldt gang med at kigge frem derhjemme; savner lidt det syn! Nu nærmer tiden hvor Nicolaj tager afsted sig også drastisk; det er lidt underligt at tænke på. :)

Min fine seng på Bounty Island

Snoede stier mellem jungleagtig bevoksning

Spadser outfittet

Så intelligent ser man ud på vej ned på 12 meter! 

Udsigten fra poolen...

Skygge!

Rødder udskåret som ansigter markerede alle indgange

Annika fra tyskland og jeg på vej ud i havkajakkerne!

Annika samler muslinger på stranden

Solskin, let brise og stilhed. aah!

Fijianere har det med at synge.. hele tiden.. selv om de ikke kan synge .. og meget højt.

Skyer over hovedøen - solskin på Maja!

Drinks med Toby og Annika

Annika fanger en af de tusindevis af krabber som besøgte strandende om aften sammen med små hvid-tip hajer! Så 4!

Der tygges tyggegummi..

Stille idyl

12 meters below!

Wow en oplevelse! Jeg stod tidligt op i morges og mødtes med Scott og Steff fra Brisbane som også skulle prøve et dyk. Sammen med de to instruktøre David og Galiem tog vi straks fat på at lære basis tegnene og teorien til hvordan man tømmer sin maske under vand, tømmer sin ilt-tingest og udligner tryk. Efter en halv times teori var det tid til at blive klemt ned i et styks meget stramtsiddende våddragt og kæmpe svømmefødder. På med ekstra vægt om livet og så ellers en stor vest på ryggen med iltflasken påkoblet. Det føltes lidt ligesom at vade rundt med sin backpack så det var nu ikke så slemt. Vi gik i det lave vand og skulle øve de forskellige småting som er ret væsentlige at kunne. Det var ret grænseoverskridende bare med det samme at skulle trække vejret gennem mundstykket – men på den anden side ret nemt. Man havde følelsen af at skulle udånde lidt kraftigt for at luften kom helt ud mens man på den anden side næsten fik pumpet luften tilbage når man begynde indåndingen. Men det gjorde at man hele tiden følte at man var sikker på at den næste mundfuld luft var klar. Så satte vi os ellers på knæ på bunden og øvede hvordan man skulle reagere hvis man tabte sit mundstykke eller fik vand ind i masken. Det tog mig lidt tid at slappe af og bare gøre tingene, men det var i virkeligheden ret simpelt. Man gjorde bare hver ting en gang, samt lærte hvordan man enten gav eller fik luft fra en af de andre. Så er du ellers klar til at dykke 12 meter ned – what? Men afsted med båd ud i det store blå. Vandet er så ualmindeligt smukt og klart! Et godt stykke ude i ingenting fik vi igen udstyret på og satte os så på rælingen af båden og skulle lave 'dykker faldet' ned i vandet. Det virkede ret grænseoverskridende bare at kaste sig bagover og ud i det dybe, dybe hav. Men vi havde først pustet vores vest op hvilket selvfølgelig gjorde at man meget hurtigt kom op og vendte rigtigt. Så var det ellers tid til at gribe fat i det torv som var ankret ned i sandet. Jeg blev fulgt af den ene instruktør hele tiden, en rigtig flink Schwizisk fyr som var sød til at tage tingene i mit tempo. Jeg tog en sidste dyb 'rigtig' indånding også begyndte nedstigningen. Man pumper langtsomt alt luften ud af sin vest og med de ekstra kilo så synker man ret hurtigt hvis ikke man holder fast i torvet, roligt med den ene hånd på torvet bevægede vi os en lille meter af gangen før vi udlignede tryk også gik en lille ekstra stykke. Det var meget nemmere at udligne tryk end jeg troede – på intet tidspunkt gjorde mine øre ondt eller noget. Også bang – var vi pludselig ca. 10 meter nede og skulle nu pumpe bare en smuuule luft tilbage i vesten for så at kunne finde et 'balancepunkt' i vandet hvor man hverken flød op eller ned. Derudover kunne man også tydeligt mærke at en lang udånding betød at du tømte lungeren for luft og dermed gled ned i vandet, mens 2 store indåndinger sendte dig op af igen. Uroligt at der ikke skal mere til! Hånd i hånd med min instruktør gik det hele nemmest. Nogle gange svømmede jeg selv men det var sværere at koncentrere sig om at nyde det fantastiske liv når man hele tiden tænkte på hvilken vej man nu skulle og om man var for højt/lavt i vandet. Så jeg var glad for hans hånd næsten hele vejen. Vi svømmede langs revet, så tunsindevis af fisk i alle rengbuens farver og mere til. Lilla, orange, pink, grøn, sort, sølv – det hele! Det var så smukt. Korallerne var mange artede og super smukke. Instruktøren viste mig en speciel koral som ved første øjekast så lidt kedelig og brun ud, men da han ganske forsigtigt rørte den med en pegefinger så skiftede hele korallen med lysets hast farve og blussede kraftigt op. Så fantastisk! Vi så en lang, tynd fisk som lignede lidt det jeg forbinder med en 'nåle-fisk' den var bare MANGE gange større, omkring en meter lang hvis ikke længere. Vi så store og små fisk, store stimer få centimeter foran os, eller på rov lige under os. Vi så hummere og en rokke! Så elegant svævende gennem vandet. Dykket varede i 40 minutter før vi kom tilbage og fik alt udstyret af og kom op i båden igen. Det var virkelig en fantastisk oplevelse og selvom jeg absolut ikke vil anbefale det til nogen med skræk for åbne pladser, så vil jeg anbefale det til alle andre. Jeg føler dog ikke behov for at gøre det igen med det samme. Oplevelsen skal lige synke ind før jeg rigtig kan bedømme om det er noget jeg har lyst til at gøre mere i.

Resten af dagen står bare på afslapning før jeg i morgen formiddag skal tilbage til hovedøen. Har endnu ikke fundet ud af om det står på en ny ø i nogle dage eller om jeg bare bliver der.

Fijitime

Dua, Rua, Tula!

1,2,3 – hej derhjemme :)

Efter en dejlig formiddag på Sunset Beach med de 2 norske piger, rigtig søde, tullede vi tilbage til vores hostel ved middagstid for at få frokost. Det fungerer således at man betaler en pris for seng og 3 daglige måltider. Hostlet er dårligt i stand og på ingen måde hyggeligt men de ansatte er søde og maden er ganske okay. Her er ikke særlig mange mennesker – det er jo regnsæson – og de fleste bor på de 2 andre backpacker hostels – det ville jeg også hellere have gjort, efter at have set forskellen. Det er der imidlertid ikke så meget at gøre ved, har betalt, så jeg bruger bare hostlet som en base hvor jeg egentlig bare spiser og sover. I det mindste er udsigten ret imponerende – men det er den nok lige gyldigt hvor du bor på den her ø. Snakkede lidt med de norske piger om hvilke ting man savner når man sådan er ude og rejse. Blandt andet chokolade.. Men når man tænker over det er der mange ting:

Bare at kunne åbne køleskabet og tage et eller andet, koldt og godt. At kunne tage et nyt håndklæde i skabet når det andet er fugtigt og tilsandet. At have neglelaksfjerner inden for husets 4 vægge. Ikke være klam, svedig og fuld af sand 4 minutter efter man er trådt ud af badet. At vide hvor den nærmeste butik ligger – og at det er muligt at købe lakrids, chokolade og rigtigt brød. Rigtig syltetøj og smør. At kende sin omgangskreds' humor og humør og at snakke sit eget sprog.

Når man bagefter lå og grundede lidt over det kunne jeg på den anden side godt se at det faktisk bare var småting – og at det jo ikke var noget problem.

Så jeg har lige lakeret mine negle lyserøde oven på den røde, jeg har rystet mit håndklæde rigtig godt og hængt det til tørre i solen, jeg har drukket den halvkolde vand, spist lyst toastbrød med magerine og selvlysende syltetøj samt grinet og fyret jokes af med de 2 norske piger på engelsk kun iført trusser, en t-shirt og en masse sand. For det er jo egentligt heller ikke så ringe endda.

De norske piger tager hjem i morgen formiddag. Så er jeg faktisk den eneste på det her hostel ud over et engelsk par som ikke bor på dormroom. Heldigivs er der jo masser af mennesker på øen og jeg kommer ikke til at føle mig alene. Jeg skal have fundet ud af hvor jeg skal bo når jeg kommer tilbage til hovedøen – eller om jeg hellere skal finde en anden lille ø?

Lige en ekstra update inden jeg går i seng. Jeg skal dykke i morgen! MIG! DYKKE! MED ILTFLASKER OG ALTING! Er en liiiille smule oppe og køre over det, men det skal jeg vel være. Det er et slags prøvedyk hvor jeg har en instruktør med hele tiden og max kan komme ned til 12 meter, men det er også rigeligt for mig og det er perfekt til at finde ud af om det er noget jeg skal gøre mere i – så kan jeg jo tage et certifikat hvis det lige er mig. Det starter klokken 8, så da i var færdige med aftensmaden i går lå jeg og plaskede rundt mellem nemo og anemoner!

Også ellers en håndfuld blandede billeder fra de sidste dage. :)

Mana Island

Pænt klart vand

Mmh, bare tær i varmt vand og sand!

Marielle, Sarah og jeg

Fireshow!

Frisk kokosnød ! Faktisk ikke særlig godt, men meget sjovt at prøve. Smager meget anderledes end det vi kender.

Sol nedgang lige uden for hostel.

Enjoying the weather!

Efter aaalt for mange whisky shots!

Bula Vinaka

Maja