Det regner!

Sidder i køkkenet og drypper. Har lige været ude og fodre de små mor-løse kalve med sutteflaske. Jesus de er kære! Man bliver straks overfaldet af 2 små våde muler som skubber og puffer indtil du kan få dig fumlet færdig med flasken og stukket den i gabet på dem. De er kun nogle få dage gamle. Men det regner altså derude. Ikke voldsomt meget, men i det her område som ikke er rød jord, men sort, bliver alting til noget sært, meget klistret, snask så snart det regner bare det mindste. Det er ikke som mudder derhjemme. Det bygger sig op under skoene, hjulene, hovene - hvad som helst - i tykke lag som ikke er til at komme af med. Sært! Ingen kan køre nogen steder så snart der er faldet et par milimeter. Rory måtte kæmpe sig ned til Walton Downs, nabo stedet, på atv'eren. Han kom hjem så fuldstændigt dækket i mudder at Adma måtte tage et billede af ham. Stakkels Mitch ødelagde sin ankel den anden dag. Han trænede polocross på Waylon som pludselig gled, det var ellers tørt der, og mitch og hest faldt så lange de var. Mitch's fod landede under hesten og blev mast - den er ikke rigtig brækket men et stykke flyder åbenbart rundt derinde. De er netop kørt herfra efter at have været 'regnet inde' et par dage. Nu har der så lige været et stort skyl regn hvilket betyder at vejene bliver pakket lidt hårdere igen så de er afsted så hurtigt som de tør. Sært med det vejr - det er holdt op med at fryse, i går blev jeg faktisk solbrændt i ansigtet efter 12 timer på en hest, og i dag er det bare trist vejr!

Jeg har bagt mørk, tung chokoladekage med ganache, ahornsirup muffins med havregrynsflager og en chokolade slice med kokos og frosting idag. Derudover kogte jeg zuchini suppe og bagt noget de kalder 'Kirch' - en ægge, grøntsags, oste agtig tærte.

Så alt i alt en relativt produktiv dag i køkkenet. Nu skal jeg så finde ud af hvordan man laver 'Pickled Pork' eftersom Adma lige nåede at sætte kødet over inden de tog afsted i alt hast. Så nu står jeg med et kæmpe stykke svin i en enorm gryde og aner ikke hvad jeg skal gøre ved den. Spændende!

Håber i har bedre vejr derhjemme!

Et stille tak..

til mine kære forældre, for ikke at have opdraget mig til at være alt for meget en tøs.

I så fald havde jeg nok ikke taget det helt så pænt da Scott dumpede den gamle ko vi forsøgte at redde, død, for fødderne af mig med gravkoen, udstyrede mig med en slagterkniv og mumlede noget om at skære den i passende stykker til hundene. Jo da! Kein problem! Jeg har da en umådelig lyst til at skære et styks stadig meget varm ko i stykker.
Nå, men overraskende nok generede det mig ikke voldsomt meget. Troede måske jeg ville være blevet lidt påvirket af at skære muh-koen op som jeg aftenen forinden havde fodret og klappet og sagt god bedring til, men var overraskende ok med situationen. Er sgu næsten ved at blive for hårdhudet.
Hundene var overlykkelige for en lækker gang aftensmad samt den ørn som Adma fangede; den bliver forresten hentet af RSPCA i morgen. Så det er all good.

Ellers har vi (surprise) løbet noget kvæg gennem yardsene i dag, jeg har redet et par pruheste - Chasey fik lov at gå som en dressurpony, det kan han få lov til at blive ved med indtil han lære at slippe bidet og slappe af. Er gået i gang med et større projekt; rydde Mitch's sadelrum op. Har indtil videre fundet 3 ruller fiskesnøre, 1 kogeplade, 2 forskellige nummerplader, et utal af bil-polerings-midler, 1 magpie rede, 4 ruller toiletpapir og meget andet godt.. Er langt fra færdig.

I morgen skal vi (endnu en surprise) have nogle flere steers gennem yardsene, yihah cowgirl!

En dag på Southhampton

Klokken 6:15 når antydningen af de første solstråler rammer mit vindue slår jeg øjnene op et kvarter før mit vækkeur. Jeg trækker i ridebukser, t-shirt, fleece og shell-jakken. Tusser ud i køkkenet og sætter en gang havregrød over, skære lidt banan, fersken og jordbær i skiver. Så kommer Adma somregl flagrende i sin pink morgenkåbe med de 2 små vuffere Jizz og Jazz i hælene. "Wee-wee's! Come on! Quick quick quick!" kvidres det mens hun åbner glas-skydedøren og sender dem ud i haven. Så kommer Scott væltende mens han forsøger at få lukket sit bælte - eller, det er egenligt et par gamle knee-hobbles - mens han kigger hen på komfuret, "Soooo Marrra, have yiz got som'tin cook'n?" Selvfølgelig har jeg da det Scotty. Så der spises morgenmad og drikkes en spandfuld te. Adma banker på Mitch's dør og der kommer et halvhjertet "I AM UP MUM!".. Et par minutter senere vil han komme væltende ud med en sok på og meeeget sammenknebne øjne. Kvart i 7 kommer Rory somregl ovre fra hytten hvor han bor. Så bliver der lagt planer for dagen - jeg fatter pr. def. absolut INGENTING. Scott plapre løs i ca. 3 minutter hvorefter Rory siger, "All-righty-O", samler sin blodbestænkte hat op og presser den ned over krøllerne og sætter ud af døren. Mitch ruller en smøg og sætter sig ud på verandaen mens Scott forsvinder i samme retning som Rory, Adma og jeg rydder af bordet og så hopper jeg i Scotts aflagte cowboystøvler og Admas gamle handsker og traver over i stalden og blander en gang foder til de 4 polocross heste. Der er Chasey, Redneck, Waylon og Outlaw.

Cheeky Chasey

Kan også være lidt morgnesøvnig.

Redneck er heller ikke helt vågnet endnu

Faktisk er Chasey slet ikke klar til at skulle jagte køer, han vil godt bare nusse lidt.

Waylon er morgenfrisk - og meget smuk.

Sådan laver man stalde i australien - eller generelt bygninger - man smækker en galvaniseret metalplade op og da-da, that's it.

Det er hurtigt overstået - ingen tung, våd, hjemmekogt korn, ingen røren rundt og slæben kilometervis.. Bare 4 spande med hø og halm skåret i småstykker samt korn - dog med et sprøjt olie og eddike da det sørger for at hestene ikke kramper op efter hårdt arbejde. Når de er fodret er det somregl stadig møg koldt - god sandsynlighed for is på vandspandende, så jeg venter med at lukke dem ud til det bliver lidt varmere. I mellemtiden hjælper jeg Adma lidt med vasketøj, computer, oprydning - hvad end der kunne komme op. Så kører jeg en spandfuld foder ud til de 2 hopper med føl ude på den anden side af gaten.

'Min' fine karret som bringer mig omkring på grunden

Masser af kakatoos i træerne omkring foldene.

Hen ved 9 tiden er det somregl varmt nok til at jeg kan tage de 2 ud af 3 dækkener af pruhesterne (ja de er sandelig iført rigeligt tøj!) og lukke de 2 ud af 4 ud af stalden. De andre 2 tager jeg det sidste dækken af, sadler den ene op og griber torvet på den anden og afsted går det i rask trav og galop hen over viderne med kænguroer, emuer, kaniner, ørne - you name it - flagrende omkring mig. Tilbage en 45 minutter senere med et par godt svedende heste som bliver skyllet, pakket ind i tøj igen, og så får de lov at komme på fold. Så er der måske noget mustering.. Eller noget maling.. Eller noget helt tredje. Hver dag er forskellig!

Scott er ved at klargøre nogle spænder til et eller andet jeg ikke ved hvad er.. Der er intet mindre end 5 gange så mange som på billedet her. De andre er i pink, skrig gul, grøn og blå.

Et kig inden for i den fine KÆMPE gooseneck - plads til 8 heste her.

Den er seriøst ENORM

Og kræver en semi-truck for at få den flyttet nogen steder.

Der er køkken!

Og et fnt soveværelse! Jeg har malet alting som er hvidt..

Og mindsandten om der ikke også er badeværelse!

I morges bragte drengene en ko ind som er syg. Hun er halvgammel og tynd - det tog dem evigheder at få hende op på trucken - og nu skulle hun jo altså ned igen. Det endte med at de kørte den store gravko hen til trucken og trak/skubbede hende op på grabben så de kunne køre hende ud på en af de små folde og sætte en spand foder og vand foran snuden på hende. Hun har fået salt-drop og molasses hen over sit hø, dækken på - intet mangler! Synes det er fantastisk at se, at selvom det er deres arbejde og hverdag så bekymre man sig stadig over en god, gammel ko.

Vi læsser lige en ko..

I dag var vi afsted for at mustre en stor flok kvæg. Scott var i gyrokopterne - altså en mini helikopter! - Mitch og jeg på hver vores hest og Rory på motorcyklen.

Gyrokopterne! Opkaldt Jimmy Whisser efter Scotts kammerat som døde i  en gyrokopter ulykke

Man har selvfølgelig sin egen benzin-stand.

 Afsted gik det over de åbne vider. Egentligt gør Scott mest i gyrokopteren, vi er mest med for at holde styr på at de alle sammen fortsætter i den rigtige retning, så vi brugte det meste af dagen på at galopere om kap med hinanden og motorcyklen - gæt hvem vandt? Selvfølgelig ;) ! Mig og Chasey gav drengene bagben gjorde vi!
Eneste problem er så at Chasey ganske vidst har et vældigt veludviklet fremad-gear, men det er som om bremsen ikke rigtig virker.. Resultat: Hudløse fingre! Ved ikke helt hvordan jeg skal holde om en tøjle i morgen..

Nå, men vi fik puttet en hulens masse Steers - kastererede tyre som endnu ikke har 8 tænder - i cattle yardsene. Så fyldte Rory og jeg ellers uten med brænde og kørte hjem mens Scott fløj hjem i gyrokopterne.

Adma havde været i Charleville med puddlen Jazz som vi troede havde brækket benet - heldigvis var det bare en slem muskelskade. På vejen hjem samlede hun dog et styks smuk, smuk ørn op, som desværre har brækket vingen. Så nu sidder den i en af hundekennelerne - gu' ved hvad der skal ske med ham?

Men hjem kom vi.
Så fik jeg ellers redet de sidste heste her til eftermiddag før jeg puttede dem alle sammen i seng med deres dækkener på og aftensmad. Fodret hopperne og føllene igen og nydt det smukke landskab inden jeg kravlede ind til Admas kødgryder.

The gates i aftensolen

Roos, Kangas, kært barn har mange navne - men de er altid på vejen!

Mor og føllebasser på vej hjem til aftensmad

Føllebasserne

Absolut fredfyldt og smukt

Alle de små weiners er lige blevet vænnet fra deres mødre.

På vej hjem

Nu har vi alle sammen drukket en kop varm kakao og spillet spørgsmålsspil. Rory er gået over i hytten, Mitch er på vej ud efter en smøg, Adma fodre sine vuffere, Scott kæmper med at styre sin Ipad og jeg er kravlet hen på lædersofaen, død træt, klar til at gå i seng klokken 20.

I morgen fortsætter hesterutinen, men der skal mustres nogle flere kvæg - også skal de alle sammen løbe igennem en 'reader' som læser deres øre-tag. Jeg er nødt til at forsøge at finde nogle handsker - ellers kan jeg simpelthen ikke holde fast om tøjlerne i morgen!

Nu vil jeg hoppe i seng med min nye scetch-book som Adma har købt til mig.

Southhampton Downs

Hej derhjemme

Længe siden jeg har fået opdateret bloggen; der er ellers sket en masse. Hovedårsagen (som selvfølgelig absolut ingenting har at gøre med dovenskab) er at jeg har mistet mit kamera - ØV! I bussen på vej til Southhampton Downs er det lykkedes mig enten at tabe det eller også er det blevet stjålet. Ikke desto mindre er det hvert fald væk. Forsøger ihærdigt at få samlet sammen til en forsikringssag, men man skal have både en RIP fra busselskabet samt en politirapport.. Politirapporten kan jeg kun få ved faktisk at møde op på en station, og eftersom jeg nu bor in the very middle of very nowhere, så er det en smule svært! Det gør det ikke just nemmere at de forkælede politimænner kun har åbent mellem halv 10 og 12 hver dag - altså helt ærligt?
I hvert fald står hele situationen lidt i stampe.

Men! Jeg drog jo fra Willtony tilbage i juni d. 20. Mary-Lou og Ron kørte mig til Rockhampton hvor vi spiste en lækker frokost på et fint hotel før de satte mig på et fly til Brisbane. Her havde jeg lavet en aftale med Ian som kørte mig fra Charleville til Brisbane i sin tid om at komme og hente mig - så vupti, jeg blev samlet op og taget med hjem til hans kone Evan og deres 4 unger. De passede tilfældigvis 8 små hundehvalpe med deres mor, kun 3 uger gamle - nåååårh!
Efter dejlig aftensmad hoppede jeg i seng med udsigterne til at kunne sove så længe jeg ville næste morgen, da min bus ikke var før sen eftermiddag. Klokken 4 ringede min telefon; "Are you past Charleville yet?" - Ahva? Stakkels Adma fra Southhampton var kørt hele vejen ned til busstoppestedet for at hente mig på denne iskolde morgen, uden at indse at hun var en dag for tidligt på den. Efter den misforståelse havde lagt sig - og jeg panisk havde tjekket min busbillet endnu en gang - hoppede jeg i seng igen og Adma kørte hjem for at bage sig til varmen..
Selvfølgelig vågnede jeg 6:30 og tumlede ud af sengen før det overhovedet gik op for mig at jeg ikke havdet behøvet at flytte mig en centimeter.. Suk! Men jeg var alligevel oppe, så hjalp med at få en gang morgenmad i de 2 små fyre før hele familien tog afsted og jeg angreb den enorme sofa samt den tilsvarende enorme fladskærm.
Så film og lavede ingenting, havde ellers tilbudt at gøre rent, stryge - what ever - men Evan takkede pænt nej, så jeg nød bare livet. Hen på eftermiddagen kom Ian hjem fra arbejde og kørte mig til metrostationen hvorfra jeg tog ind til Brisbane og hoppede på min bus med retning mod Tambo (in the middle of nowhere og så lidt mod nord)

Hvem siger familien Sargood er glad for Toyota'er?

Det var en 12 timers bustur, sæderne kan ikke læggs ned, der sad 17 teenagetøser og plaprede løs, og vejene så snart man kommer ud af Brisbane er ganske vist meget lige - men de er bumblede. Nå! Men ingen brok, billetten var betalt af Adma så jeg var mere en glad.
Da jeg endelig kunne hoppe af bussen somewhere between Tambo og Augathella og ind i den varme firhjulstrækker havde Adma en kop varm kaffe klar til mig; ja tak! Vi tullede ned af indkørslen.. I ca. 25 min... før vi kom til "Southhampton Downs". Her mor så Adma og Scott samt deres søn Mitch på 22 og medarbejder Rory på 22 - som vidst også er familie langt ude. Derudover har de datteren Bonnie på 18 som dog bor i Brisbane samt et backpacker par Lucy og Lucas på 25.

Jeg har jo mødt Scott og Rory før da jeg sammen med Matt tog ud og hentede kvæg ind på Belrose - kan i huske den weekend hvor jeg mistede både hat, mobil og mig selv?
Utroligt nok tilbød Scott mig at jeg til enhver tid kunne komme her, efter at have set mig tumle rundt den weekend.
En gang havregrød senere sadlede vi et par heste op, Lucy og jeg, og afsted gik det med en gang mustering fra morgenstunden. Ingen grund til at starte ud stille og roligt - har flere gange overvejet hvad der ville ske hvis de fik fat i en backpacker som rent faktisk ikke var så god til at ride som de troede. Nå, men vi fik puttet en gang kvier ud i den bagerste fold og kom tilbage ved middagstid.

Efter frokost - et væld af lækre rester - gik Lucy i gang med at sætte mig en smule ind i rutinen; fodring, dækner af og på, osv. Hun er en absolut skøn fransk pige som har det sjældne evne at kunne lære fra sig uden at virke irriterende belærende.
Vi red de resterende 2 heste, de skal alle holdes i gang dagligt for at være i god form til polocross weekenderne.

Hen på aften da alting var sørge for og vi kom ind i - ja ikke varmen, men kulden - havde Adma en kæmpe middag klar til os. Hun er en rigtig husmor af slagsen som holder sammen på hele familien, fodre dem, gør rent efter dem, vasker deres tøj, husker dem på alting, ringer til alle de rigtige mennesker, kan huske et hvert telefonnummer i hovedet og bager nogle usandsynligt gode kager!
På bordet lå hendes kæmpe mappe fyldt op med løse, håndskrevne opskrifter fra de sidste 3 generationer på Southhampton - ret imponerende og ret forvirrende. Eftersom Scott, Lucy og Lucas ville tage til Belrose dagen efter og Mitch til Brisbane for at hente sin nye bil, ville der ikke være meget andet for mig at give mig til, end at fodre og lukke hestene ind og ud. Det resulterede i at jeg tilbød Adma at skrive alle hendes opskrifter ind på computer. 46 tætskrevne sider og en del bandeord senere satte jeg det sidste punktum i 'Admas Great Reciepe Collection'. Færdig! Tog en heeeeel dags arbejde, men hun er heldigvis rigtig glad for resultatet.


Jeg har nu været her i et lidt over en uge, og tror jeg bliver rigtig glad for det. Lucy og Lucas tager desværre afsted i morgen, jeg har det ellers helt vildt sjovt med Lucy - dejligt med noget tøsesnak.
Rory er bare en rigtig flink gut med en umådelig arbejdsvilje; det skal man vidst have for at arbejde for Scott og Mitch er en rigtig drengerøv krydret med mors dreng; han er helt vildt sjov at omgåes, så det er ikke dårligt. Scott er vidst en hårdt boss der kræver en masse arbejde, men han virker til at give pigerne 'helle'. Så længe vi ikke tager hans stol, sørger for at tage hans tallerken af bordet og ikke går i vejen så er han glad og fuld af godt humør.
Den første weekend tog jeg med Mitch og Rory ned til floden hen på aften for at fiske og campere. Vi fik gang i et bål, fiskestænger i floden og så blev der ellers drukket øl og rom til - tjaeh, jeg gik kold ved 10 tiden.. Vågnede op i min swag - driv våd - med en død (heldigvis) fisk på min hovedpude. Aner stadig ikke hvordan hele min ene side kunne være gennemblødt gennem 6 lag tøj når min anden side var komplet tør. Rory var blevet smidt i floden på et tidspunkt i løbet af natten og hans våde tøj lå spredt over hele pladsen, der var 2 fisk i bålet og Mitch snorkede så højt at jeg stadig ikke helt forstår det er muligt. Vi havde en god aften! Der blev fisket lidt hen af formiddagen før vi tog ud på 'pigging' med et par af Mitch's venner Bilby og Amy. Det er altså jagt på vildsvin ved brug af hund. Disse særlige pigging-dogs er trænet til at springe på svinet og hænge fast indtil man kan komme tæt nok på, til at skære halsen over på dyret. Charmerende.. Hen på eftermiddagen fik vi alle et veltrængt, varmt bad og krøb tidligt i seng.

Den her weekend har der været Polocross. Kun Mitch og jeg var afsted, alle andre var travle herhjemme. Vi tog afsted med 3 heste og spenderede hele weekend på at hygge med en masse dejlige mennesker, sove i swag, kigge på polocross og selvfølgelig for Mitch's vedkommende spille. Han havde 4 kampe, de vandt de 3! Hestene gik rigtig godt og alt i alt var det en vældig succesfuld weekend.

Of we go!

Elendigt vejr inden vi tog afsted. Containerne fjernest i baggrunden er 'the quaters' hvor backpackerne og Rory bor. Jeg bor dog i huset i øjeblikket da der ikke er mere plads derovre. På vaskepladsen har vi Chasey og Waylon.

Outlaw er blevet installeret på Polocross pladsen.

Mich med øl og kæresten på telefonen; lykkelig mand. 

Solen er endelig kommet frem, alt udstyret fundet frem og vi er ved at være klar til at spille.

Typisk scenarie fra weekenden

Polocross er en ret voldsom sport, og især for en sart europære som mig, der ikke er vandt til  nogle 'hårde' hestesporte. Der er 3 spillere fra hvert hold på banen af gangen. Banen er aflang som en fodboldbane med 2 stolper i hver ende som mål. De sidste 15 meter i hver ende er 'mål zoner'. Spillerne på hvert hold har hver en nummer fra 1 til 3 på ryggen. 1'erne må være i deres egen målzone samt midterzonen, 2'erne må kun være i midterzonen og 3'erne må være i midterzonen samt modstanderens målzone. Bolden gives op ved at de 2 hold liner op parvis 1-1, 2-2 og 3-3 og bolden bliver så kastet ind mellem dem. Bolden, på størrelse med stor tennisbold og i gummi, bliver så grebet med 'rockets' eller en slags ketchere med et løst net i. Lidt ligesom Lacrosse. Også bliver der ellers kæmpet! Man smadre sin hest i i andre, forsøger at slå bolden ud af modstanderens ketcher med sin egen, galopere direkte ind foran hinanden, vender, drejer, stopper, bakker og pludselig er der en som bryder fri med bolden i nettet også tordner hele flokken ellers med 180 mod målet - ved målzone-linjen stopper 4 af hestene bræt og kun de 2 som er tilladt i zonen kæmper nu om hvorvidt der skal være mål eller ej.

Mitch på Sally

Mitch i front på Outlaw - Jack er på vej op foran ham for at få bolden da han er 3'er og skal score.

Der kæmpes om bolden!

Sådan bremser man en hest....

Der er fart på den røde der!

Mitch's kærestes hold

Tro det eller ej, men de 2 heste har faktisk samme højde når ikke den brune er ved at strække sig fuldt ud.

Mitch's kæreste på hans hest Waylon

Line-up, bolden er lige blevet kastet.

Smuk solnedgang over polocross pladsen.

Det er absolut imponerende at se på, hestene sveder og pruster som sindsyge efter de 8 minutters perioder. Der er lidt for mange blødende mundviger og hullede maver til min smag - simpelthen for megen flåen og sparken  med spore - men hestene ser faktisk ud som om de har det fedt når de er i gang derude.

Også lige tilsidst et par billeder af min sengekammerat for weekenden (KUN HVALPEN!!!);

Gorgie

Jeg er kommet i hvalpe-paradis hernede. Nøj hvor var hun kær!

Nu er Rory, Mitch og Scott taget til Belrose for at skille nogle ungkvæg fra deres mødre, Lucy og Lucas er ved at testkøre der bil, Adma er gået amok på sit kontor og jeg vasker weekendens udstyr samt forsøger at få den pink farve ud af det sæt hvide undertøj jeg ved en fejl kom til vaske sammen med en rød t-shirt.. Hygge hygge!