Rejseplanen

Denne side indeholder generel information om hvordan jeg kom frem til min rejseplan samt hvad jeg endte ud med. Det er altså ikke en side jeg kommer til at opdatere løbende men den er blot med for at give et overblik.

Planen for rejsen var længe undervejs. Det var svært og uoverskueligt at komme i gang med den konkrete plan. Jeg havde længe vidst, i flere år, at drømmedestinationen var Australien. Det bunder nok i en blanding af romantiserede cowboydrømme, mors tur dertil, samt tanken om den fantastiske fauna. Så langt så godt! Men ikke desto mindre var det ikke sådan lige til. Jeg var bange for at 'gå glip af noget' ved 'bare' at tage til ét land. Flere af dem i min omgangskreds var ved at planlægge deres jordomrejser og det lød jo bestemt heller ikke dårligt! Da jeg så begyndte at surfe lidt rundt på nettet efter nogle relevante rejseselskaber faldt jeg over muligheden for 'stopovers' hvilket for mig var den perfekte måde at kombinere drømmen om et langt ophold i Australien med at se flere forskellige kulture og ikke mindst det at mit budget selvfølgelig også havde en grænse. Et helt andet fra starten af vigtigt element i min rejse er at min familie, mor Lotte, far Claus og lillesøster Vibe, kommer og 'henter' mig når mit eventyr er ved at være slut. Sammen har vi så 5-6 uger i Australien til at opleve vestkysten og måske lidt til.

Da jeg var kommet så langt var det ved at være tid til at få nogle konkrete bud på banen. Jeg fik et tilbud fra 2 forskellige rejseselskaber. Det ene var Australienrejser.dk det andet Jysk Rejebureau. Prisen var ikke så forskellig, men der var et par ting som Jysk kunne hjælpe med som en del af pakken hvor man kun fik vejledning gennem Australienrejser. Dét samt god service og konkrete nedskrevne tilbud var årsagen til at valget altså faldt på Jysk Rejsebureau. Prisen for turen derned blev samlet ca. 17000 kr. Så skal jeg selvfølgelig også hjem igen, men den billet bestiller vi først i forbindelse med min families flybilletter.

Min rejse!


Så sådan ser flyveturen altså ud. Jeg flyver fra København og med en enkelt mellemlanding i Kiev er mit første rigtige stop så i Bangkok. Herefter går turen videre til Hong Kong til et kort stop. Så går turen videre til Fiji før jeg til sidst flyver til Brisbane. Herfra har jeg så booket et indenrigsfly til Charleville hvor jeg skal arbejde den første periode.

Den endelige rejseplan kom til at se ud som følger:

 Hertil indenrigsflyet til Charleville som jeg stiger på d. 1 Marts hvilket lader mig lande, i den by jeg skal kalde 'hjem' de første måneder, klokken 13:30!
Det er altså planen indtil nu. Det er dét som er bestilt og betalt - det som udgør rammen om mit eventyr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

For at jeg kan se hvem der har skrevet kan du under rullemenuen 'Kommenter som' vælge 'Navn/Webadresse' og blot skrive dit navn. :)