At vende den sidste side..

Jeg har bladret gennem min blog og skimtet alle mine indlæg - nogle steder er jeg stoppet og er dvælet ved et minde som pludselig får nyt liv når det understøttes af ord og billeder, andre steder er jeg løbet hurtigt igennem med en let hovedrysten. Mine skriverier er forgået i mange forskellige sindstemninger og situationer - sommetider med en brændende lyst til at berette - andre gange mere et behov for at få tømt hovedet og struktureret mine tanker. Ja somme tider har det mest været en pligtfølelse over for mig selv og dem derhjemme - men nu hvor jeg kan sidde og kigge tilbage, er jeg i hvert fald rigtig glad for at have nedfældet mine tanker. Det er en smule trist at have vendt den sidste side - der skal ikke skrives mere, eventyret er slut.

Men, når det så er sagt, så mangler jeg egentligt at få skrevet for de 2 uger hvor det bare var os 3 tøser. Det voldsomme kompakte skema vi levede efter med meget køren, mange mange oplevelser og måske bare en lille smule stress på hele tiden gjorde at jeg om aften ikke sad med lyst og overskud til at få skrevet noget. På en måde er det en skam - jeg ville gerne føle at bloggen er 'fuldendt' med om end bare en smule tekst;

Vores 2 uger på egenhånd startede med nogle lækre dage i Adelaide. Der blev shoppet på livet løs og vi nød den smukke by med de mange finurlige butikker. Desuden var vi inde og opleve det fantastiske Naturhistoriske Museum hvilket var en helt uoverskueligt fantastisk oplevelse. Det var enormt stort og vi fik desværre slet, slet ikke set det hele - men det var stadig en herlig oplevelse. Videre gik det i vores lækre lejede bil i retning mod starten af Great Ocean Road. På denne strækning var vi inde i landet og se nogle fantastiske naturområder med bjerge samt aboriginal hulemalerier og indgraveringer. Vi sagde farvel til Australiens storslåede indland og fortsatte tilbage ud mod kysten og startede den smukke køretur på Great Ocean Road. Fantastiske klippeformationer, farvespil i havet og himmelen. Desuden rigtig mange asiatiske turister med rigtige mange kameraer. Men det var rigtig smukt, og da vi lidt over halvvejs holdte ind for natten endte vi på et motel med den mest storslåede udsigt over havet og solendgangen. Herligt! Dagen efter kørte vi videre mod Melbourne mens vi nød den sidste snoede del af kysten samt synet af de hundredevis af surferdudes som var ude og fange bølger! Her skulle vi opleve det store Melbourne Cup. En fantastisk dag hvor verdens allerbedste galopheste konkurrere om den store titel. I selskab med Prins Charles og et usandsynligt stort antal fjerklædte hatte nød vi en dag proppet med stemning og forventning. Det lykkedes os også at hente 60 dollars hjem på hesten "Walking with attitude"! Videre gik det mod Sydney, igennem landet og den by hvor mor boede for 23 år siden, Albury. Det var sjovt at opleve hendes gade og det hus hun havde boet i. Vi fortsatte til Sydney hvor vi skulle fordrive vores sidste dage inden turen gik hjemaf. Vi fik gået en masse rundt i Sydneys gader og set alle de ting man nu skal se, en smuk by, som belønnede os med godt vejr og masser af smukke bygninger og kultur. Desuden fandt mor hendes store, fantastiske træskål i træsorten redgum som 8,5 kg tung måtte transporteres for sig selv hele vejen hjem. Vi afsluttede med en dag i zoologisk have - med fantastisk fugleshow og søløve opvisning - før vi drog til lufthavnen for at komme hjem. Vel oppe i luften måtte vi, som mange måske har hørt, vende rundt pga. en fejl med den ene motor. Det resulterede i en skrækslagen Vibepige og en masse vente tid, men vi nød lækkert hotel og god mad på Emiraternes regning og kom hjem en enkelt dag forsinkede. I lufthavnen blev vi modtaget med flag og 'velkommen hjem' skilt som helt og aldeles varmede langt ind i hjertet. Nicolaj, mormor og morfar samt selvfølgelig far stod klar til kæmpeknusere. Jeg kunne ikke ønske mig en mere fantastisk hjemkomst fra et helt ubeskriveligt eventyr!

Nu sidder jeg så herhjemme med uldtrøjen på, varm te og ild i pejsen. Mit værelse ligner sig selv, ungerne på skolen ligner sig selv, vejret, rodet i mit tøjskab  - ja faktisk virker det på en måde som om der ikke er så meget der er ændret. I virkeligheden føler jeg heller ikke selv at jeg har ændret mig meget, men på den anden side så kan jeg i flere situationer pludselig godt stoppe op og tænke; "Sådan havde jeg ikke reageret for 10 måneder siden" eller "Det havde jeg nok ikke lagt mærke til." Jeg kan godt mærke at jeg i højere grad husker at værdsætte når mor har vasket yndlingskjolen fri for pletter eller når farmand endnu en gang laver aftensmad eller tænder op i brændeovnen. Eller når Vibe kommer og spørger sin storesøster om hjælp eller belærer hende om hvad der nu er smart inden for tøj og musik. Jeg elskede mit liv i Australien - jeg elskede friheden, de åbne vider og den brændende sol. Men det er helt sikkert, at jeg også elsker mit liv her i lille Danmark. Jeg elsker glæden ved blå himmel, muligheden for at udtrykke sig præcist på sit modersmål, at have venner og familie omkring mig og de konstante minder der vrimler frem når man bevæger sig gennem sine barndomsgader. Her er herligt - og der er masservis af eventyr foran mig; valg af studie, flytte i lejlighed og skabe et liv et helt nyt sted - det glæder jeg mig alt sammen meget til, at begynde et nyt kapitel, nu hvor jeg føler at min nedskriblede drøm om The Aussie Way har fået lov til at leve lykkeligt, ever after, her i mit lille eventyr.

Tak til alle dem som har fulgt med - jeg bliver rørt og uendelig glad hver gang en ny læser bliver afsløret - selvom jeg ikke har vidst hvem i var, så har jeg altid følt at jeg skrev for nogen og det har været yderst motiverende. Jeg håber i har nydt at følge med, måske ses vi til nye eventyr en anden gang

Kærligst Maja

Vi er egentligt lige uden for Sydney..

Men der er langt mellem muligheder for at få skrevet blogindlæg så jeg er lidt bagefter. Vi er i gang hele dagen og når vi finder et sted at lægge vores hoved for natten så er vi somregl så trætte at det er helt uoverskueligt at skulle til at skrive en sammenhængende tekst. Der bliver dog taget stikord og billeder hver dag så vi kan huske hvad der er sket. Vi har det super godt selvom det nu stadig er lidt underligt at undvære farmand! Vi forsøger ihærdigt at køre stramt budget så han ikke skal sidde hjemme i lille Danmark og se pengene rasle væk. Men det er nu svært når man både skal købe kunst og opaler og tøj og fjerhatte og en helt masse andet ;) ! Tænk at der er under en uge til vi er hjemme. Jeg forstår det slet ikke! Men ih hvor jeg begynder at glæde mig helt vildt! :)

(27)

Dagen blev brugt på at hyggeshoppe i en hyggelige lille havneby, Albany, hvorefter vi kørte til Sterling Range National Park. Her var de rigtige naturelskere samlet på en lille campingplads mere eller mindre kun et udgangspunkt for fuglefotografer og biologer.. Så er det jo heldigt at vi havde en biolog og et godt kamera med os. Vi nød en gåtur i solnedgangen med Cockatoos og kænguroer omkring os. Mor fik set en masse vildblomster som var strøet hen over skovbunden – næsten lidt som den danske forsårsskov når anemonerne blomstre.

(28)

Vi stod tidligt op og satte op mod en af bjergtoppene. En 6 kilometers gåtur op, op, op. Halvvejs besluttede vi os for at udsigten var så ganske glimrende og satte os for at nyde den et øjeblik. Den sidste udsigt som far ville have over det australske bushland. Lidt trist! Men vi kom i bilen og satte mod Perth hvor vores sidste aften for os alle 4 blev fejret med taskepakning og nem aftensmad.

(29)

Tidligt op og afsted til lufthavnen. Her måtte vi så kramme farmand farvel og os 3 tøser hoppe på flyveren til Adelaide. Føltes ganske forkert at efterlade farmand med en kæmpe stor campervan helt alene i Perth! - og med en sørens masse tasker fyldt med ting os tøser ikke kunne slæbe på. Han er da en helt! Han havde så en lang kedelig dag foran sig hvor han bare skulle aflevere campervanen og ellers vente på hans fly som først lettede sent om aften. Os tøser landede i et dejligt varmt Adelaide og fandt os et lille hotel for natten – og gik en tur på gågaden og blev fristet af de bange vinduer. Der skulle shoppes i morgen!

Mangen oplevelser rigere!

(16)

Afsted det gik næste morgen, Vibe og jeg med sæderne slået ned til seng så vi kunne sidde, godt nok med sele på, og småsove. Det blev der dog ikke megen af! Så snart vi var på vej ud af byen så samlede vi et styks tomlende backpacker op – Benjamin – også måtte vi jo ligesom sætte bordet op igen så der var sæde til ham også. Han var ellers en vældigt fiffeløjerlig ung gut fra Frankrig. Hans engelsk var okay – men det eneste han snakkede om var 'happiness!' og 'follow your intuition!' Så Vibe og jeg fik ellers et længere foredrag om hvordan man skal være glad og lykkelig.. Det blev måske lidt for meget i længden men alt i alt var det da meget sjovt at have en ekstra passager med for en stund. Vibe og jeg undskyldte os pænt fra tid til anden med at skulle lave lektier så vi kunne få lidt fred fra lykkeguruen. Hvem skulle tro at tysk nogensinde kunne komme i form af en frelse?

Vi nåede frem til Denham, hvor han skulle af, og vi besluttede os for at finde en campingplads her, kun få minutters kørsel fra Monkey Mia hvor vi næste morgen skulle se delfiner. Vi fik installeret bussen – med hav udsigt! - og slappede ellers af resten af eftermiddagen med gåtur, fotografering og karryret til aftensmad. Mums!

(17)

Tidligt op og afsted til den lille by Monkey Mia og ned på stranden! Her stod man så pænt i kø med 200 andre dume turister og veeeentede på at de 'vilde' delfiner skulle komme ind til stranden for at blive fodret. De kom somregl hver dag klokken 8. Det gjorde de altså bare ikke i dag. Og vi veeentede – og lyttede på små eksentriske delfinpassere – og så på en blækudskydende søhare.. Da vi stadig ikke havde set nogen delfiner omkring halv 10 så bestilte vi en bådtur med en katemaran som garanterede ingen søsyge. Der skulle også gerne være rig mulighed for at se masser af delfiner, søkøer og andet godt. Men mindsanden om de søde små delfiner så alligevel ikke besluttede sig for at komme ind til lidt sent morgenmad! Så nu, med en del mennesker som havde givet op, fik vi lov at se dem komme helt ind på det aller laveste vand i strandkanten og kigge på os, nysgerrige og noget så kære. De trillede halvt om på siden for at kunne kigge op af vandet på os med det frie øje mens den smilede kækt til os. Nårh! Nogle få af folkene fik lov at fodre et par af delfinerne med fisk, de var så forsigtige, tog meget langsomt fisken ud af hånden på folk – måske var de bare ikke særligt sultne. Men det var en rigtig fin oplevelse at se dem så tæt på!

Så gik det jo afsted på båden ud og se flere delfiner! Ja det troede vi i hvert fald, men i virkeligheden så fandt vi ikke en eneste mens vi var ude og sejle. Vi var ude og se en Perlefarm hvor vi fik lov at se hvordan de 'planter' perlerne i muslingerne og sætter dem på snor ude i vandet. Her havde de også som det eneste sted i verden fundet ud af hvordan man kunne få en perle til at udvikle sig omkring en opal eller et stykke guld. Fancy! Vi købte dog ikke noget – det var en kende pebret ;) Tilgengæld fandt vi en sørens masse 'dugongs' altså søkøer. De er lidt nogle sjove nogen, man ser ikke så meget af dem når de kommer op for at trække vejret, men man kan lige fornemme hvor fantastisk store de er! Da vi efter et par timer kom helt ind i havnen igen så var der pludselig gevinst på delfinerne! De kom helt op til fronten af båden og legede i vandet, trillede rundt om sig selv for at kigge op på os, var bare så fine!Lille vibsen fik endelig styret lidt af sin delfin lyst! Tilbage på fastlandet havde vi nu lidt travlt med at få kørt videre hvis vi skulle nå at komme nogen vejne! Afsted gik det mod Kalbarri National Park!

(18)

Hele dagen i dag brugte vi i Kalbarri National Park. Mor lotte lejede en lille bil for dagen som vi kunne komme ind på grusvejen med. Her blev kondien sat på prøve med stroppeture i varmen, men belønnet med smukke udsigter af fantastiske klippeformationer. Blandt andet så vi 'Natures Window' en ret sejt formation hvor enhver turist indenfor mange kilomters omkreds bare MÅ have et billede taget. Men det er da også fantastisk at det er lykkedes at lave sådan et fint 'vindue'. Farmand blev desværre lidt skidt sidst på dagen med ondt i maven, så han kunne ikke så godt nyde da vi var nede ved havet til sidst i den smukkeste lille private lagune med bølgesprøjt hemmelige huler. Hvorfra det lykkedes mig at få våd numse da jeg skulle ned og undersøge den ene.. Til stor fornøjelse for Vibe.

(19)

En lang køredag! Hele vejen fra Kalbarri og ned til det sidste sted jeg arbejdede på det lille danske stutteri uden for Perth. Vi havde et enkelt stop i den fantastiske Pinnacle Dessert. Et spøjst sted med 100vis af søjler der rejser sig i det gule sand. Da vi nåede frem til stutteriet havde vi en hyggelig aften med rødvin, god mad og en masse snakken. Det var meget hyggeligt at vise et af de steder jeg har boet frem – selvom jeg nu aller helst ville have haft mulighed for at tage dem med ud i outbacken i Queensland og vise dem 'mit' australien.

(20)

Næste morgen blev familien sat i sving. Fatter og Mutter samlede hestepære mens Vibe 'desværre' ikke kunne få en 'poo-scooper' da der ikke var flere! Efter en gang dejlig morgenmad med RUGBRØD kørte vi ind og fik tanket, købt noget mere rugbrød ved den danske bager i Mundaring, og så gik det ellers syd på. Første stop i Fremantle – vi skulle liiige se om der var noget aboriginal kunst til mor! Vi endte med at bruge hele dagen på at shoppe rundt i den lille hyggelige havneby. Vi fik alle sammen købt aboriginal kunst og forskellige souvenirs – og en nederdel, og en taske. ;)

Ikke dårligt! Vi kørte lidt videre ned til Mandurah hvor vi satte teltpløkkerne op for natten. Utroligt nok blive der ingen billeder taget hele dagen!

(21)

Så kørte vi ellers ind i det nye smukke landskab som kendetegner sydvest australien. Fantastiske grønne bakker og skove, næsten ligesom Danmark på en smuk forårsdag.. Vi var inde og se på trækunst med inde i skoven i et bladformet hus, spiste frokost ved en knap så charmerende opdæmmet sø og købte lækre kashmir og silke tørklæder for en slik i et gammelt tehus. Besøgte et cideri hvor vi kunne sidde blandt de blomstrende æbletræer og drikke – kakao? - og nyde vejret. Vi købte dog også en sixpack cider og en hindbær/lime vin. Ikke dårligt!

Vi nåede til Bunbury hen på eftermiddagen hvor vi har overnattet og forsøgt at planlægge morgendagen!

(22)

Det regnede sgu i nat! Hvem i alverden tillod det? Alt vores vasketøj som vi endelig havde fået taget os sammen til at få vasket var drivvådt da vi stod op! Øv! Heldigvis begynder skyerne at dele sig nu her ved 9 tiden, tror det ender med at blive en smuk dag under alle omstændigheder. Vi skulle gerne ud og ro noget kayak – måske Vibe og mor skal ud og snorkle med nogle delfiner.
Det blev det så ikke til alligevel! Delfinstedet var lukket og det var gråvejr! Vi fik set et lille område med den særlige hvide mangrove som gror her i vest. Så kørte vi længere syd på, ud langs kysten, og begyndte at se masser af de wildflowers som mor så gerne har villet se! Så vi var ude og gå blandt de mange farver og former – tage en maaaasse billeder! På stien foran os, ganske få meter væk, sprang en kæmpe stor kænguro hastigt forbi og gav os alle en lille forskrækkelse. Vi kom også ned og gå i en ret stor drypstenshule med de fineste lysshows som skabte en fed effekt når de spillede hen over de krystalagtige stalakitter og stalomitter. Vi om også helt tilfældigt til at holde ind på et chokoladeri hvor vi fik de mest fantastiske kakao'er og chokoladekager!

(23)

Afsted næste dag, der var endnu en drypstenshule på programmet, helt fantastisk smuk – mere end 60 meter under jorden. På trods af det kunne man se trærødderne fra de gigantiske karri træer bryde ned gennem huleloftet. Og de træer er lige så høje over jorden! Den her grotte havde også et meget særlig 'frit hængende bord' som kun findes 2 steder i verden. Sindsygt smukt – og eftersigende 5 ton tungt! Så var vi ellers inde på endnu et chokoladeri – dog ikke helt så lækkert som det forgående, og meget dyrt! Men her kunne man stå og se på store hjul af flydende chokolade hvorfra de fyldte formene.. Mums! Efter en gåtur ind for at se et skuffende lille vandfald fandt vi en caravanpark for natten og krøb tidligt i seng. Hvem sagde at man behøver være vågen til mere end 20.15?

(24)

Næsten morgen var vi friske på lidt eventyr! Så vi kørte ned til området med de store karritræer hvor der står en styks 61 meter højt træ med pæle bankede hele vejen rundt om i virvel-trappe-mønster så man kan kravle helt op og kigge ud over skoven! Det var egentligt en gammel brand-alarms-post. Mor er som bekendt en smule højdeskræk, far sprang glædeligt op af metalpløkkerne, Vibe begyndte også men måtte alligevel også indse at det var meget højt oppe og vendte om. Farmand kom halvvejs til at tænke på at han briller med overgang i glasset betød at han egentlig havde lidt svært ved at bedømme afstanden mellem metalpindende – så klogelig kravlede han også ned igen. Jeg kæmpede mig hele vejen op og blev belønnet med et voldsomt sus i maven og en meget øm højre balle dagen efter. Så meget for det! Mor gik en tur i mens – nervevrag! ;)

Vibe fik fodret søde papegøjer på campingpladsen som kom og spise mens de sad på armen eller skulderen – helt vildt hyggeligt! Desuden var vi inde på et smukt lille Winery hvor vi smagte på vin og købte et par forskellige flasker. Så fandt vi et vandfald som var væsentligt sjovere at kigge på end det forgående. En hyggelig dag som forberedte os på vores gåtur i Vally of Giants på morgendagen.

(25)

Efter en smuk køretur med fantastiske udsigter til et vildt og brusende hav kom vi ind i et fantastisk stykke skov kendt som The Vally og Giants – her vokser de enorme 60+ meter høje karri gumtrees. Man kunne komme op og gå på en svingende gyngebro i 40 metershøjde, en ganske skræmmende ting når man er lidt højdeskræk – men mutti klarede det med bravur og vi fik nydt den fantastisk udsigt og oplevelse af at gå rundt mellem trætoppene.

Desuden bød dagen på en lang sort slange midt på vejen – heldigvis var vi da alle i sikkerhed i bilen! Den første store slange familien har set. Vi var ude og gå ved en brusende blod som dannede en forfærdelig masse skum og sammen med sin brunlige farve ledte tankerne hen mod en kæmpe flod fyldt med cappucino! Desuden var der muligheden for at kravle rundt inden i kæmpe store træstammer som bushfires gennem tiden har udhulet nede fra så de nærmest kun står på den udvendte 'bark'. Ret sejt! Nogen af dem store nok til at man før i tiden kunne køre ind og parkere sin volkswagen! Til aften nåede vi så frem til den lille charmerende by Denmark. Fjollet at se sit landenavn spredt hen over alle butiksskiltene!

(26)

Dejlig hyggemorgen! Folk og fæ tog sig tid til at nyde en rolig morgen med vafler til morgenmad og solskin i øjnene. Vejret var skønt i dag! Vi kunne nyde kænguroer som hoppede rundt på campingspladsen – generelt bare ikke lave alt for meget. Vibe og jeg fik spenderet en halv times tid på at brune lidt i solen før vi tæskede en gang matematik igennem. Ligninger? Hvordan var det nu lige? Så spiste vi ellers en hurtig omgang frokost før vi kørte ud og smukke grønne Denmark og ned til den mest fantastiske kyst. Stranden var kridhvid, vandet var tyrkisblåt, store runde sten lå spredt med rund hånd i vandkanten og bølgerne brusede ind med en befriende lyd og friskhed. Herligt! Vi gik lang tur langs stranden og hyggede – fik konstateret at jeg stadig er for tung i røven til at lave en seriøs vejrmølle, og at mit fodaftryk er ca. dobbelt så stort som mors.. Mangen herlig ting!

Så kørte vi til et karamelleri! Ikke dårlig.. Købte en god stak karameller som vi dog har konkluderet at vi selv laver endnu bedre! Desuden et smut på et alpaca-ulds-sted. Her forelskede fatter sig en en striktrøje – den kostede bare lige 2000 kr – så det kom han sig hurtigt over. Hvilken skam!

Nu har Vibe lavet forret, en gang lækker flødeost med sweet chili, forårsløg og chips! Hovedretten hedder frisk salat, blomkål, kartoffelbåde og t-bone steak. Hvem siger man skal leve simpelt bare fordi man lever med 2½ kvadrat gulvplads?

Snorkle, Snorkle - Skildpadde!

Den 12 oktober – præcis 2 dage til min 20 års fødselsdag! Og endnu vigtigere – kun 1 måned til jeg skal plante fødderne i Danmark! Iih altså.

I dag var vores sidste i Exmouth.. Der er blevet snorklet endnu en dag – det lækre tyrkisblå vand bliver altså ved med at trække! Vibe og jeg så en stoooor rokke! Sandfarvet og selve kroppen næsten 2 meter lang og 1 meter bred. I morges gik vi tur på golfbanen – jeg havde nemlig afluret at i de tidlige morgentimer var der masser af masser af kænguruer ude og græsse på de nu ellers ikke særlige grønne plæner. Her fik de alle sammen mulighed for at se store fine kænguruer ret tæt på!

Hen på eftermiddagen pakkede vi så bussen sammen og trillede ned til Coral Bay et stykke længere syd på hvor vi smed anker for de næste 3 nætter.

Lørdag den 13 stod vi så op med udsigt til en weekend hvor vi slet ikke skulle køre eller en helt masse andet. Bare gåture langs vandet, snorklen på endnu smukkere koralræv, solbadning, lektielæsning med Vibe og middagslur i skyggen. Ah! Ikke dårligt! Fatter er blevet en smuuule svitset på ryggen og jeg kan også godt mærke at jeg skal passe lidt på – så meget for at have været i solskinsland i 7-8 måneder, men mor og Vibe suger solen til sig! Vi er nu en smule bekymrede om hvorvidt den tur vi har bestilt til mandag bliver aktuel eller ej! Hvis ikke så kunne vi godt gå hen og blive en kende mugne!

I dag har vi sørme været afsted i 2 uger! Det går alligevel stærkt! Vi morgenputtede indtil Vibe og far krøllede sig ud af deres senge hvorefter mutti og jeg fik og slæbt ud i den virkelige verden. Efter et dejligt brusebad tullede vi hen til bageriet hvor vi købte morgenmad, kaffe, te, chai latte og kakao. Så sad vi ellers der i solen og spiste lettere sukkerklistrede morgenbrød og nød det gode vejr. Efter et øjeblik i en tøjbutik med Vibsen tussede vi tilbage til bussen og hoppede i badetøjet. Afsted gik det ned til stranden og ud og snorkle via endnu en 'strømtunnel' hvor man bare svømmer ud og så lader sig glide med hen over korallerne. Helt vildt smukt! Vibe får flittigt taget billeder med dit nye undervandskamera – til min store ærgrelse virker det mest som om at hun får dokumenteret hvor meget jeg ligner en frø når jeg svømmer.. Under alle omstændigheder er vi nu lige kommet tilbage til skyggen ved mobilhomet hvor der skal fortærres brasede kartoffler og salat. Så har Vibe og jeg lige været på gåtur i sundhedens tegn! Vandret op og ned af stejle sanddyner og fået tonet lårbasserne. Sjovest var det nu at løbe efter mågerne så de fløj omkring os og dansede i vinden!   Resten af dagen står vidst på lidt mere afslapning, man skulle jo nødigt blive overanstrengt! I aften er der familiepizza på menuen – mums!

Herre dyrt dykkerudstyr - virker af hekkenfelt til!

Hvor ser man dog intelligent ud.. Var blevet solskoldet på ryggen så måtte bade i en top.

blomkålslignende koraller

Store nysgerrige fisk som kom helt tæt på.

Vibe svømmer med de store fisk

Maja B forsøger at nå ned til bunden.

Fine lilla koraller

Gæt hvem der har svømmet med Manta Rays og Skildpadder i dag!

Vi har haft en vildt skøn dag på havet. I morges pakkede vi i sædvanlig familien torsted stil campervanen nogenlunde sammen og så tog vi ellers med 20 andre folk og fæ til havs. Først blev vi dumpet af over noget koralræv som egentligt til en forskel lignede det vi allerede havde set på egen hånd.. Hm! En kende skuffende. Men farmand så da en black tip shark – denne gang med nok afstand til rent faktisk at kunne nyde den uden at blive bange. Tilbage på båden, mega koldt, med en kop varm te i hånden og våddragten krænget halvt ned stod vi så der og rystede og håbede på at det da blev bedre! Og mindsandten om det ikke gjorde! Næste gang vi blev smidt i vandet var det lige oven på en kæææmpe stor rokke! En manta ray. Med et vingefang på 4,5 meter er de et meget imponerende dyr som med deres kæmpe store runde mund suser rundt og slår baglæns kolbøtter for at fange plankton og kril. Vi kunne simpelthen ligge lige over den og kigge mens den med udpræget ubesvær dansede under os med rensefisk hængende på den hvide underside. Det var en kæmpe oplevelse! Hver gang den drejede rundt kunne man se dybt ned i maven på den! Faktisk kunne man tydeligt se dens ribben – fra indersiden!

Efter en omgang velfortjent frokost kom vi så ud og snorkle igen, denne gang et MEGET smukkere sted! Med 1000vis af forskellige fisk, store og små, koraller og formationer vi aldrig havde set før – og tror i så ikke, at med en afslappet ligegyldighed som om at intet hastede mere end det jagede kom der et par skildpadder svævende. Både Vibe og jeg svømmede langt med hver vores uden at kunne få kontakt til de andre om at de altså var her! Det var helt fantastisk. De er så smukke! Endelig! Nu har jeg snorklet og dykket så mange steder omkring både Fiji og Australien uden at få lov at svømme med dem, også var de der pludseligt! Både mor og far fik også set en til sidst, så alt i alt var det en helt vildt fed oplevelse! Helt klart en af de ting som kommer til at stå klarest meget længe!

Vibes skildpadde!

Kæææmpe, smukke Manta Rays

Maja B på eventyr

Tøserne i pink!

Nu er vi så kørt til Carnevon for at tilbringe natten i en lille hyggelig frugt-plantage-by. Her kan vi så købe jordbær og appelsiner på vej ud af byen i små boder før vi sætter retningen mod Monki Mia hvor vi gerne skal se delfiner!

Billeder må lige følge når vi har en ordentigt internetforbindelse! :)

Familien Bertelsen og Madsen i den store røde verden!

Det var meget sent om natten den 30 September da jeg sad i Perth Lufthavn med et panisk hårdt greb om min Chai Latte og kiggede nervøst på de folk som sivede ud mellem skydedørene fra ankomsthallerne. Hvor fanø bliver de af? Det væltede ud med folk i alle størrelser, lydniveauer, farver og bagagevægte – men ingen der matchede beskrivelsen af 3 savnede familiemedlemmer fra Danmark. Jeg var så heldig at den ældste søn af den danske dame jeg boede hos, som egentligt bare skulle have sat mig af på campingpladsen synes at det ville være kedeligt for mig at vente i alle de timer. Så han tog mig med til The Royal Show sammen med hans kammerat og kæreste. Det er egentligt et kæmpe stort dyreskue – men det er vidst dyrene der er mindst fokus på. Mest er det forlystelser, opvisninger og boder der trækker. Vi fik prøvet alverdens halsbrækkende rutchebaner, karuseller og fritfalds tårne før vi sluttede af med en gang mexicansk mad og det mest fantastiske fyrværkeri show jeg nogensinde har set! Musik og fyrværkeri var afstemt med hinanden og gav den vildeste oplevelse! Det var virkelig smukt! Alle sang med og dansede rundt blandt de regnende stjerner. Men altså – da det var slut var det ved at være sent og vi kunne snart tulle ud til lufthavnen, klokken 1 om natten, i hans bulede bil for at tage i mod den lille familie.

Vi havde egentligt aftalt at han skulle sige når han troede at han kunne genkende min familie ud fra min beskrivelse – men måske sagde det lidt sig selv da jeg sprang op af stolen, næsten væltede min Chai Latte og løb et styks vibepigen i møde. Nåååårh lillesøster knuser! Også morknuser! Også far knuser! Og så alle sammen knuser! Det var herligt!

Vi blev så bukseret ud i den lille bil og pænt kørt til campingpladsen hvorefter vi takkede mange tak til sønnen for hans hjælpsomhed og fandt ind i vores lille fine hytte. Her faldt vi selvfølgelig i snak og vi kom ikke i seng før klokken 4! Stakkels min søvnrytme som nu så pænt har heddet 21 til 6 i mange måneder!

  

Men vi var nu alle sammen relativt friske næste morgen hvor vi gik tur omkring i Perth – forsøgte at finde ud af bustiderne.. det var selvfølgelig helligdag.. forsøgte at følge mindst 3 forskellige kort og megen andet bøvl. Men vi fik da set Kings Park – KÆMPE park – midt i Perth med en super smuk botanisk have. Mor fik kloget sig på blomster, vi fik spist frokost med udsigt over byen og alle fik en forsmag af det rigtige aussie vejr. Det var stegende hedt!

Fatter på vej ud på den bølgede glasbro - mor var knap så glad for den oplevelse.

Biolog?

Ser orm hvis forsvarsmekanisme tydeligvis var at rulle sig sammen også 'vende vrangen' ud på sig selv så den skabte et pudsigt rødt-hvidt mønste. Så vildt sjovt ud!

Der sås på blooomster!

Se nu Claus, vi skal den vej!

Jamen Lotte - det var jo i den retning..

Smukke mor!

Dagen efter besluttede vi os så for at leje en bil. Ja. Den lille familie kunne ikke lige overskue busser og gåben og den slags.. Så fatter tog afsted i de tidlige mrórgentimer for at finde en lille bil til os. Han kom så hjem med en guldfarvet, faldefærdig Toyota Camry v6.. Motor og plads var der ikke noget galt med, med farve, buler, ridser og sårn' var måske ikke lige hvad vi havde drømt om. Men hvad fatter gør er altid det rigtige og mindsandten om vi ikke også senere hørte at der var faldet en ledning ned på skinnerne foran de toge vi skulle have været med den dag. Massive forsinkelser! Så vi cruisede derudaf i guldbilen op til AQWA – det største akvarium i australien. Et Mekka for Vibepigen som udbrød ”NÅÅÅÅRH, den er sød!” ligeså tit som jeg udbrød ”AAAD, den er klam!” Vi fik set store hajbasser og manta rays, små søde fisk og kære skildpadder. En rigtig fin oplevelse.

Guldbilen!

Giftig, blue-ringed blæksprutte!

Dyrk lige det udtryk!

På tredje dagen tog vi så til Rottnest island hvor vi lejede cykler og traskede rundt blandt små søde rottelignende kænguruagtige dyr, Quakko's. Meget nuttede og det eneste sted de findes! Ellers blev der nydt frokost i selskab med mågerne med de fineste hvide sandstrande med det mest tyrkise vand. Vejret bød desværre ikke rigtig på en dukkert da det blæste en kende og truede med let regn. Vi kom dog tørre rundt efter en tur hele vejen rundt langs kysten.

Quakko!

Søsser'min!

Sand peeling!

Fjerdedagen bød på blandede bolcher.. Vi skulle ud og se hvaler! Intet mindre – hvert år på denne tid svømmer alle pukkelhvalerne fra de mere varme, nordlige vande ned til kulden igen – og det er altså lige forbi Australien! De her fantastiske, kæmper kommer i ca. 35.000 eksemplarer pjaskende og legende ret tæt på kysten. Vi kom altså på en fin lille båd med en flok kameraklædte mennesker og afsted gik det ud mod 'highwayen' hvor de somregl kom forbi. På vejen derud gik det hele egentligt ok.. Ca. indtil båden stoppede og begynde at ligge og vippe i takt med bølgerne. Så fandt Vibe ret hurtigt ud af at indersiden af en brækpose var mere interessant end de hvaler som kom forbi – helt tæt – på båden. Stakkels Vibepigen! Hun fik sig dog kæmpe op til at se en hel del af dem og fra hendes efterfølgende siddeplads midt i båden skuede hun over rælingen når ikke søsygen blev for stærk. Jeg tonsede ivrigt frem og tilbage med kameraet og skød bølger af pukkelryggene.. Far aede Vibe på ryggen, mor var sej og stod i fronten og nød synet. Så blev farmand pludselig en smule stiv i betrækket og Vibe blev efterladt til at ae sig selv på ryggen mens han studerede indersiden af en brækpose. De grinede mor og jeg hjerteligt over sammen med en af bådsdrengene... Indtil jeg pludselig kom til at se hvor meget horisonten egentligt hoppede og så var det også sket for mig.. Mor var standhaftig! Ikke alt det pjevs, hun var ude for at se på hvaler. Jeg fik det heldigvis hurtigt bedre men tror nu at vi alle sammen nød da båden kom op i fart igen og bølgerne ligesom stilnede af. Men for nu at komme tilbage til hvad det hele handlede om så var det en heeelt unik oplevelse af se disse fantastiske dyr kredse omkring båden, som de var lige så lange som, puste luft ud, klappe med finnerne på overfladen, lave spejle i vandet til at kigge op af, dykke ned og efterlade halefinnen i luften i et langt øjeblik.. Vi så masser af dem og på helt tæt hold!

Femte dagen var det så tid til at samle vores autocamper op og komme afsted nordpå! Det startede selvfølgelig med at tage timevis at få fat i den.. Mor og far – i sær far – var rødglødende efter en længere samtale med den franske serviceperson som skulle hjælpe os.. Efter megen bøvl lykkedes det os dog at få hele dealen lidt biligere og tilluske os en gratis gps til hele turen. Fint. Men det krævede også en del tålmodighed! Vi kom endeligt afsted og fik kørt nogle kilometer i et tørt men relativt blomsterplettet landskab. Mor fik kigget lidt på wildflowers og (selvfølgelig) plukket os en buket af sådan nogle fancy tørre 'everlastings' som vi nu har stående i en overskåret sodavandsflaske og pynter så fint på vores bord. Vi holdte ind et stykke inde i landet fik koblet vognen til strøm, bøvlet med vandsystemer og lokumstømning og andet godt før vi faldt trætte om vældig tidligt – uden for irriterende fluers rækkevide. For dem var der ellers nok af!

Looooong straight road ahead!

Bussen!

Vores hytte i Perth

Lettere utilfreds fatter efter megen bøvl med at få udleveret bil!

"Prøv lige at pege munden op af Vibe.."

Hvem os, vi har da ikke særlig meget lort med!

Galah!

På dag 6 gik turen videre nordpå i det tørre outback. Vi forsøgte os med et par vildblomsts-steder men de fleste var afblomstret til mors store skuffelse. Øv! Tilgengæld var der en vældig masse vildfluer som hidsigt forsøgte at få en tår at drikke i vores øjne.. Det resulterede i nogle ret interessante løsninger fra familien bertelsen og madsens side. Der var håndklæder, bluser, pandehår og nylonstrømpebukser i brug som hovedbeskyttere.. Yndigt syn! Så var vi inde og se på en 100 år gammel guldmine hvor vi fik et godt indblik i hvordan man udvinder guld – det var den eneste kvindelige guldminer i australien! Vi fik set et par seriøse outback road houses – den slags hvor man er nødt til at tanke for der er så langt til den næste at intet andet er muligt. Og sikke en masse rødt støv! Landskabet ændrede sig konstant mellem høj og lav bevoksning, mere og mindre grønt – men INGEN kænguruer at se. Underligt!

Outback roadhouse

Flue protection!

Klam haletudse!

På den syvende dag begyndte vi vidst at kede os lidt bag i autocamperen.. Megen køren! Men i aften skulle vi i det mindste ramme Karijini National Park også skulle der endelig for alvor ske noget! Tilgengæld fik vi set på en masse KÆMPE road trains.. den slags som har politi eskorte som kører midt på vejen foran for at sørge for at alle holder HELT ud til siden. De transportere nogle PÆNT store minemaskiner! Vi fik set en på nært hold halvvejs! For hulan de er store!

Kedsomhed spreder sig på bagsæderne

Intelligent!

Et liille mine-legetøj.

Ottende dagen vågnede vi op i paradis (dog uden strøm = ingen air condition!) og pakkede en dagstaske og traskede afsted for at opleve Dales Gorge på nært hold. Vibe startede godt nok ud med at gå total sukkerkold og måtte ned og ligge mens hun blev fodret med appelsin og vand men så livede hun op igen og vi kunne fortsætte vores færten. Afsted gik det langs stejle klippeskrænter hen langs den øvre kant, før nedstigningen begyndte og vi kom ned i bunden. Her kunne vi så de både Cirkular Pool, Fortesque Waterfall og Fern Pool. Alle 3 steder magiske på hver sin måde!

Efter at have plasket rundt, blevet nibbet til af fisk og nydt den svalende dukkert satte vi os i bilen og kørte til den nærmest by Tom Price hvor vi overnattede med strøm og det hele. Det er altså nemmere at overleve 37 grader når der i det mindste er air condition om natten..

Vibe blev dehydreret og måtte ned og ligge - tror nu bare hun ville håndfodres med appelsin!

Lille sød baby slange!

Den næste dag, den 9. kørte vi så igen – denne gang mod en lille by halvvejs ved Exmouth. Her var en smuk flod som løb lige ved siden af campingpladsen hvor vi nød en stille gåtur i solnedgangen og næstre morgen ligeså stod op til solopgangen.

Kaaaathrine! Heathcliff!

Nu, på 10'ende dagen, var vi pludseligt ikke langt fra kysten og det kunne mærkes på alle at lysten til at komme ud og se hav var stor. Vi kørte de få timer der var til Exmouth og sukkede lykkelige da det uendelig blå endelig var inden for rækkevidde. Vi fandt hurtigt en campingplads, købte et snorkelsæt til hver og drog afsted til Turquris Bay – den flotteste sandstrand med det smukkeste stille vand. Her kom vi ud og snorkle og kigge på de fineste farverige fisk. Jeg brugte godt nok mest tid på at sprutte og harke mig igennem et halvt ton havvand – så meget for fine nye dyre snorkler og dykkerbriller. Lige rundt om hjørnet var der så den her fiffeløjerlige anordning – fra et punkt på stranden hvor man gik ca. 40 meter ud i vandet blev man fanget af en strøm som man så flød med hen over de flotteste koralræv med de fineste store fisk. Så passede det med at man kunne 'stå af' strømmen ca 100 meter længere henne. Fatter og jeg førte an – hvilket også var vældigt indtil vi lige inden vi skulle stå af rendte ind i en haj – sådan ca 2 meter væk. Så kan I ellers tro at der efter et øjebliks måben blev lavet piskeriset ind til strandkanten. Den var stor – altså ikke sådan rigtig, rigtig stor, men ca. 150-160 cm lang og meget meget tæt på! Men det var 'bare' en white tip shark som altså kun er farlig hvis man vitterligt går den på. Det var nu en fantastisk oplevelse af se den SÅ tæt på i ret lang tid! Som regl er de ret sky men den blev bare og kiggede på os! På køreturen hjem fik vi så ENDELIG set kænguruer – det vil sige jeg har jo set rigeligt – men det var Vibes første!

I dag er det så den 11 dag på vores tur. Vi har kørt mange kilometer og set mange ting – men der er stadig masser der skal tilbagelægges og udforskes. Vi skulle have været ude og snorkle med en båd i morgen men turen blev desværre aflyst. Så nu er der dømt afslapning indtil på mandag hvor vi så skal afsted i stedet. Det er lidt mange dage at bruge heroppe i forhold til vores samlede dagsbudget men vi vil altså ud og se manta rays, turtles og andet godt!

Vi har brugt dagen på stranden – samlet smukke store skaller og konkylier samt endelig fået lidt farve. Desuden fik vi besøg af en havslange som var oppe på stranden og kigge.

Så må vi se om familien har tilføjelser eller rettelser! Jeg vil smutte for nu – klokken er snart 9, det er jo sengetid!

Mystisk havslange som ingen kunne identificere!