Maja på eventyr: En haard weekend

Det har været en skøn weekend fyldt med gode oplevelser og dejlige mennesker. Den forrige uge gik med masser af forberedelser til Kate Brown, naboens datters, 21 års fødselsdag. Vicki har stået for Kates dressurundervisning siden hun var lille og familierne har generelt et meget tæt bånd til hinanden. Familien Brown bor lidt tættere på Charleville I et smukt murstenshus. Mor Sharon er den mest åbne og varme person jeg nogensinde har mødt. Første gang Vicki og Matt tog mig med forbi, sidste weekend, for at snakke forberedelser, tog hun I mod mig med åbne arme og inviterede mig med til ikke bare fødselsdagen men også rodeoturen dagen inden og galopløbet dagen efter.

I løbet af ugen legede jeg med self-raising flour da jeg havde fået tildelt jobbet som cupcakebager, hvilket viste sig at være noget anderledes end selv at putte bagepulver og natron I. Mit første forsøg var glimrende så jeg skrev opskriften ned så jeg kunne masseproducere lørdag, dagen inden festen. Så brugte jeg ellers en hel dag på at puste balloner op og binde dem sammen, sætte dem på baser, klistre bånd på og jeg ved ikke hvad. Vicki havde nemlig ansvaret for alt dekorationerne.

Balloner - alt for mange af dem!

Vicki koebte paaskehare til mig :D

Postkort fra NZ <3

Flere balloner

Bobcat <3

Cupcakes!

Lørdag oprendte og Kate kom hjem fra Brisbane hvor hun går på universitet. Med sig havde hun 9 medstuderende – 6 piger og 3 gutter. Jeg var tidligt oppe den dag for at bage kage. Men de ville ikke hæve I ovnen! De tog lang tid at bage og blev flade på toppen I stedet for at hæve op I en fin cupcaketop. Men de smagte heldigvis stadig rigtig godt, så vi besluttede at når icingen kom på ville ingen opdage det. Jeg forstod dog ingenting, hvorfor skulle opskriften pludselig svigte? Da jeg havde bagt 150 cupcakes kom Matt ind fra en lickround og meddelte at ovnen forresten manglede at få skiftet gas så der var ikke så meget varme på den. FEDT! Så dérfor... Ved middagstid fik jeg allernådigt lov til at hoppe I Vickis guldbil, en dejlig lille firhjulstrækker også kørte jeg ellers de 50 km til familien Brown for at mødes med Kate og hendes venner for første gang og tage med dem til rodeo I Aughatella. Sært noget at køre I den side af vejen selvom jeg har været her noget tid nu. Men det gik godt – ramte ingen kænguroer. 10 unge mennesker rendte forvirret rundt I ternede skjorter og støvler og forsøgte at se cowboyagtige ud. Ingen af brisbane-venner havde set et rodeo før så de forsøgte at klæde sig så de passede ind. Det var meget sødt. De var heldigvis alle sammen rigtig flinke og snart var vi på vej I 3 biler og en gooseneck mod Aughatella. Her campede vi og gik rundt og så på rodeo hele eftermiddagen. Da det sluttede klokken 5 klemte alle 11 os ind I goosenecken på gulvet med en stor køleboks mellem os fyldt med øl og andre gode sager. Snakken gik lystigt og efter ca. 10 minutter var hele bundet snaldrede undtaget mig. Jeg er normalt den første der bliver småfuld, men de her folk var seriøst svagdrikkere! Nå men det var super hyggeligt og de var virkelig søde til at få mig med på alting og sikre sig at jeg var okay. Vi delte en enkelt grilkylling til aftensmad og så var det ellers ud og feste med alle cowboysene. Der var DJ og bar – masser af mennekser og øl. Så der blev festet, danset og hygget indtil hen på natten hvor vi så alle sammen, 11 mennesker kravlede ind I en gooseneck beregnet til 3 heste og 2 mennesker, og faldt udmattede om. Tidligt op næste morgen og tilbage til Charleville. Jeg kørte tilbage til Vicki og Matt for at ice cupcakes og hjælpe Vicki med at blive klar med de sidste ting. Vi arbejdede hårdt på kagerne som blev rigtig søde med pink glasur og forskellig pynt. Så gik det pludselig op for os at vi havde et helt soveværelse fyldt med oppustede balloner som vi ikke vidste hvordan vi skulle få transporteret til fiskeklubben. Så frem med en gooseneck igen og den blev stoppet til med pink og sorte balloner samt lyserøde cupcakes. Festen skulle holdes ved den lokale fiskeklub. Umiddelbart synes jeg ikke det lød så passende men det viste sig at være et dejligt sted med overdækket barområde samt en fin indhegnet græsplæne og et overdækket dansegulv.

Vi kørte afsted og fik pyntet hele stedet op – det blev bare så fint. Sent hen på eftermiddagen kom gæsterne så småt og mens lyset langsomt forsvandt begyndte musikken at spille og der var lagt op til en rigtig dejlig aften. Der var tonsvis af lækker, lækker hjemmelavet mad, den fineste kage, diasshow med pinlige billeder, taler, dans – der manglede ikke noget.

Fiskeklubben

Fint cupcake-fad

Den flotte kage!

Alex og Kirstyn

Kate og Mel skaerer kage ud

Mandag morgen var jeg tidligt oppe og hjælpe Matt lidt. Havde så en time til at sove I midt på dagen inden jeg skulle køre til Browns for at få et lift til galopløbet. Jeg var ret træt så faldt hurtigt I søvn og vågnede op 1½ time efter. Altså havde jeg pludselig meget travlt! Jeg nåede ikke at få et bad, jeg hoppede I den kjole jeg fik syet I Thailand og var ude af døren. Den bil jeg skulle have kørt med tog ikke afsted alligevel, så de havde arrangeret et andet lift til mig – et road train. Altså en truck med 3 vogne på – plads til jeg ved ikke hvor mange 100 kvæg. Den ting var enorm! Så op kravler Maja I mini rød thai-kjole og bliver placeret på sengen bag sæderne. Komfortabelt! Afsted det går, de 2 gutter skulle også op og se galopløb og den ene skulle så køre trucken videre dagen efter. De var rigtig flinke – de kan nu sige 'hest' og 'jeg satser' på dansk. ;) Jeg fik gratis entré af gutterne som havde et ekstra armbånd og ind vi kom, jeg fandt brisbanecrewet som også allesammen var klædt rigtig fint på med hat eller fjer-ting I håret. Det var rigtig sjovt at se alle de fine kjoler, høje hæle og hatte stavrende rundt på ujævn rødt jordunderlag. Der var 'fashion on the field' konkurrencer og selvfølgelig selve galopløbene. Jeg satsede hele 2 dollars og vandt på Nr. 7 Regal Prince! Det gav 8 dollars tilbage – sådan! Rendte også ind I Rory og Scott fra den anden weekend – de kunne ikke rigtig kende mig I kjole I stedet for svedig I ridetøj. Hjem igen kom jeg I bus med de andre unge, de havde alle betalt men jeg kom med gratis fordi buschaufføren synes det var synd at jeg skulle vente på mit oprindelige lift blev færdig med at snakke. Ikke så dårligt! Turen hjem I bussen var mindst lige så fantastisk som hele weekenden selv. Alle sang fællessang mens buschaufføren spillede mundharmonika og 'trevor' en fuld landsbytosse kravlede rundt på gulvet efter den frø han havde medbragt for at sætte den på pigerne lår. Det var simpelthen så sjovt og urealistisk. Jeg mener, hvilken buschauffør trækker mundharmonikaen op og begynder at spille 'Miss American Pie' og 'Proud Mary' – fantastisk!

The Brisbane crew minus Kate og plus Maja

Trætte efter 3 lange dage kom vi tilbage til Browns hvor jeg blev og sov så jeg ikke skulle køre hjem I mørke. Fik sagt farvel til alle de dejlige mennesker og blev tilbudt et lift til Brisbane på torsdag samt 9 forskellige sofaer hvis jeg manglede et sted at sove derinde. Ikke dårligt! Så har kun et par dage tilbage her før jeg køre med til Brisbane, bliver samlet op af Nicolaj og Mathias og køre med til op til Cairns. Det bliver fedt – men kunne godt finde på at komme tilbage, her til Charleville!